28/01-16 20:54

Barbie skifter de smalle hofter ud og får flere kurverBarbie skifter de smalle hofter ud og får flere kurver

Barbie-dukke får mere sul på kroppen efter 57 år med den samme figur. En lavere og en højere kommer også til.

storybild

(Billede: Polfoto)

Dukken med de store bryster og den hvepsetynde talje er fast inventar på de fleste pigeværelser.

Men lige så elsket den er af de fleste piger, lige så meget er den blevet kritiseret for at give de små piger et forskruet kropsideal.

LÆS OGSÅ: TV: Denne Barbie-reklame er historisk - kan du se hvorfor?

Så for første gang i 57 år har legetøjsgiganten Mattel ændret Barbies figur. Fra torsdag fås den i en fyldigere, i en højere og en lavere udgave.

- Kritikere vil kritisere den. Vi ønsker at sikre os, at Barbie-elskere vil elske os endnu højere og måske ændre de mennesker, der er negative til at være neutrale, siger Richard Dickson, direktør for Mattel, til det amerikanske magasin Time.

LÆS OGSÅ: BR og Barbie presser de små legetøjsbutikker på profitten

Dukkerne vil også få en make-over med nyt hår og hudfarve. Ifølge Time handler det for Mattel om, at verdenen har ændret sig, men også, at legetøjskædens omsætning er dalet med 20 procent. Blandt andet på grund af konkurrence fra andre dukker.

Så måske et par mere realistiske kroppe til den ikoniske dukke vil få forbrugerne tilbage til folden. I hvert fald har Barbie, ifølge Times forside, en bøn:

- Kan vi nu stoppe med at tale om min krop?

LÆS OGSÅ: En anden stjerne dropper de sociale medier: Hipster-Barbie forlader Instagram

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress