Af - 13/05-15 10:38; Opdateret: 13/05-15 11:19

Ejerlejlighederne i København er dyrere end nogensindeEjerlejlighederne i København er dyrere end nogensinde

Prisen på en ejerlejlighed i København er nu højere end før finanskrisen. Cheføkonom i Nordea er bekymret for, at de unge boligkøbere bliver hægtet af.

storybild

Priserne på boligmarkedet i hovedstaden får Nordeas cheføkonom til at vurdere, at finanskrisen i København er ovre. (Billede: Polfoto)

Hovedstadens ejerlejligheder slår ny rekord. Fra marts til april steg københavnske ejerlejligheder i gennemsnit med 5,7 procent. Det viser det månedlige boligprisindeks fra ejendomsmæglerkæden Home.

Priserne overstiger dermed priserne på ejerlejligheder i København under boligboblens højdepunkt fra 2006.

LÆS OGSÅ: Boligmarkedet diskriminerer nydanskere: Nej til Muhammed

Jeg er bekymret for udviklingen. I København er efterspørgsel på boliger med til at sætte prisen op, så lejlighederne bliver så dyre, at for eksempel de unge, de nyuddannet og de studerende ikke kan være med
siger Helge J. Pedersen, cheføkonom hos Nordea.

LÆS OGSÅ: Kæmpe investering skal sikre flere boliger til unge

Helge J. Pedersen mener, at prisudviklingen på boliger er løbet løbsk i forhold til indkomstudviklingen. Lønnen stiger ikke i samme grad, som priserne på boligerne. Det betyder, at nogle befolkningsgrupper har problemer med at få råd til en bolig.

Tænker du at investere i en af de - nu ekstremt dyre – ejerlejligheder i København, skal du ifølge Helge være opmærksom på, at din bolig inden for de næste år kan falde i værdi.

- Det er uholdbart med stigninger på boligmarkedet, der er så høje. Det varer ikke ved. Måske de næste ét til to år, men der er risiko for, at prisen på boligerne falder, i det øjeblik, at renterne for alvor kommer til at stige igen, siger Helge J. Pedersen.

LÆS OGSÅ: Boligøkonom: Der er ingen risiko for boligboble – tværtimod!

Cheføkonomen siger, at prisstigningerne på boligmarkedet betyder, at København er ude af finanskrisen.


LÆS OGSÅ: Prisen på huse og lejligheder er den højeste i fem år

LÆS OGSÅ: Rekordniveau for lejligheder i 2014: Salg for milliarder

LÆS OGSÅ: Boom i boligpriserne: Rekordsalg af ejerlejligheder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress