Af - 19/06-15 16:01

Andreas blev slået og chikaneret på arbejdet: Jeg fik tit tårer i øjneneAndreas blev slået og chikaneret på arbejdet: Jeg fik tit tårer i øjnene

Kokkeleven Andreas Lundstedt blev straffet med dummeflad, når han lavede fejl. Kollegaerne tager stor afstand fra hans historie.

Bildstrecke im Grossformat »

Andreas Lundstedt fik en anden elevplads, hvor han kunne smile igen.

Den ledende kok gav Andreas Lundstedt en over nakken med flad hånd, hvis Andreas Lundstedt spildte sovs, kom et forkert krydderi i suppen eller sagde noget forkert. Han fik også kastet løg og andre ting efter sig i sin tid som kokkeelev på Rødvig Kro på Stevns. Det skriver Fagbladet 3F.

Det var et hårdt arbejdsmiljø. De var stride og kørte hårdt på mig, og jeg fik tit tårer i øjnene. Men jeg troede, det var sådan, det var i et køkken. Jeg turde ikke sige fra, for jeg var jo ikke ret gammel.
Det siger Andreas Lundstedt til 3F, der dengang var 16 år.

LÆS OGSÅ: Blåt valgløfte: Chikane mod betjente skal straffes hårdere

Men på Andreas Lundstedts tidligere arbejdsplads genkender indehaveren af Rødvig Kro, Kathrine Hendriksen slet ikke Andreas Lundstedts version:

- Det er en kæmpe misforståelse. Der er tale om pjat, leg og fjollerier. Det er fuldstændig blæst op, siger Kathrine Hendriksen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Fængselsbetjente løj i retten - kollega blev frosset ud

Rune Pescettini der dengang var tjener, kan heller ikke genkende udlægningen:

- Tonen mellem de to har aldrig været grov, hård eller led. Dummefladerne er kommet af Andreas Lundstedts egen "uintelligente" måde at være på. Og i et enkelt tilfælde er der blevet kastet løg i hans retning, uden intention om at ramme ham, siger Rune Pescettini til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Pædagog anmeldt for vold mod 10-årig skoleelev

Hvad end det var, fik Andreas Lundstedt i hvert fald en dag nok, smed forklædet og gik til 3F. Ifølge Andreas Lundstedts kontaktperson fra 3F Hans Jes Bækhel er der ikke bare tale om fjollerier:

- Da han kom til mig, var han meget ked af det. Han var virkelig ud i tovene. Han var så langt ude, at han var ved at blive i tvivl om sig selv, siger Hans Jes Bækhel, faglig sekretær i 3F Sydsjælland til metroxpress.

Men politiet mener også, at der ”bare” var tale om ”kollegial omgangstone, der var gået for vidt”.
Andreas Lundstedt politianmeldte nemlig den ledende kok for vold. Sigtelser som politiet frafaldt, skønt kokken indrømmede, at han flere gange havde givet Andreas Lundstedt dummeflade.

LÆS OGSÅ: TV: Det skulle han aldrig have gjort! Russisk kvinde tæver kunde på bar

Hans Jes Bækhel er overrasket over, at politiet frafaldt sigtelserne, men glædes over, at 3F hjalp Andreas Lundstedt med at finde en ny elevplads.

- Andreas' mor sagde, at nu havde hun fået sin glade søn tilbage, siger Hans Jes Bækhel til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Familier til offentligt ansatte udsætttes for trusler og chikane

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress