Af - 14/09-15 19:34; Opdateret: 15/09-15 08:43

Airbnb og Uber - Her er alle bagsiderne ved deleøkonomiAirbnb og Uber - Her er alle bagsiderne ved deleøkonomi

'Deleøkonomi er mere hypet, end det fortjener', siger direktør i Cevea. Læs hvorfor deleøkonomi kan være en dum ide, både for forbrugerne og for dem, der tjener penge på det.

Bildstrecke im Grossformat »
Når du sætter dig ind i en anerkendt taxa, så ved du, at chaufføren i taxaen har særligt kørekort, har gennemgået særlige kurser, bilen har været til sikkerhedstjek, og at taxachaufføren generelt er certificeret som chauffør. - Uber laver sikkerhedstjek på deres chauffører, men er blevet kritiseret for manglende sikkerhed af myndighederne i flere lande, ligesom der er forbrugere, der har udtrykt utryghed ved at sætte sig ind i en bil, der køres af en chauffør, som ikke har været igennem den samme ansættelsesprocedure med mere. Ansættelsesprocedure som gælder for eksempelvis taxachauffører, siger Kristian Weise. I Uber-modellen behøver virksomhederne ikke forholde sig til, om chaufførerne tjener nok til at kunne overleve. Chaufførerne har hele risikoen. Det giver virksomheden konkurrencefordele og presser lønnen på arbejdsmarkedet.  Kilde: Kristian Weise. Hvis folk ender med kun at bo i private lejligheder, når de er ude at rejse, betyder det færre hoteller, og det betyder, mange på arbejdsmarkedet mister deres job, siger Kristian Weise. - Der er for eksempel ingen ansættelsesforhold for de chauffører, der kører Uber. Dermed er der ingen aftale om, at de får løn, når de er syge, og de er ikke dækket ind af forsikring, siger Kristian Weise. Forbrugerne skal være opmærksom på, hvordan de er forsikret, både som lejer og som udlejer. Hvis du lejer din lejlighed ud, har du ifølge forsikringen selv inviteret en gæst ind, så hvis vedkommende ødelægger noget i dit hjem, er der ikke nogen forsikring, der dækker. - De ser ikke din gæst som en kunde. Det er vigtigt at begge parter selv undersøger, hvordan de er stillet i worst case, siger Vibeke Myrtue Jensen. - Hvornår er man privat, og hvornår er man erhvervsdrivende? Det er meget svært for forbrugeren at vide, hvornår man er det ene eller det andet, når man bruger deleordninger. Det vurderes ud fra et  juridisk skøn i den enkelte situation. - Det er vigtigt at have styr på, hvornår du er det ene eller det andet, da lovgivningen er helt forskellig alt efter, om det er privat eller erhverv. Det påvirker klagesystemet, og du bliver straffet forskelligt alt efter, hvad det karakteriseres som, siger Vibeke Myrtue Jensen. - Nogle af deleøkonomi-virksomhederne underminerer det, som vi forstår som et normalt ansættelsesforhold, siger Kristian Weise. Normalt er det sådan, at butiksassistenter får penge for at stå i butik, om der er kunder eller ej. Dermed er de sikret løn i dårlige tider, ligesom de må finde sig i at løbe hurtigere til samme løn, når der er travlt i butikken. Hos Uber er chaufførerne ikke lovet nogen garanti, eller nogen mindsteløn. Det er chaufføren, der har hele risikoen, hvis der ikke er kunder i butikken. Men dem, der står bag uber-appen, skummer hele fløden, for de får procenter, på de handler, der bliver indgået, men mister som sådan ikke penge, i de perioder, der ikke er kunder. Normalt, hvis folk arbejder på akkord, er de i det mindste sikret en grundløn. Kilde: Kristian Weise. Der er en usikkerhed for, om der rent faktisk bliver betalt den skat, der skal. Når man køber varer i anerkendte supermarkeder er man mere sikker på, at der er styr på indberetningerne. Men med de her virksomheder, vi ser med deleøkonomi, er det nemt at fifle med, siger Kristian Weise. - Forbrugerne er nødt til at have tillid til, at den forbruger, de handler med, indberetter de korrekte oplysninger til SKAT, siger Vibeke Myrtue Jensen, Miljøpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk. - Der er en risiko for, at priserne på boligerne stiger, når folk kan tjene penge her og der på at leje ud gennem Airbnb. Man kan frygte, at områder bliver domineret af Airbnb-lejligheder, og at det får priserne til at stige så meget, at det bliver svære for almindelige mennesker at bo der, siger Kristian Weise. I det traditionelle klagesystem, vi har i Danmark, klager forbrugerne over en virksomhed. Men i deleordningerne, er der ofte to forbrugere og en tredje platform involveret. - Lad os for eksempel tage GoMore. Der er det to forbrugere, der handler med hinanden, og det sker gennem den tredje platform GoMore. Vi ser, at der er udfordringer i forhold til, hvordan lovgivningen tager sig af sager, hvor en tredjepart er involveret. De traditionelle forbrugerklagesystemer er indrettet til at tage sig af sager mellem forbrugere og virksomheder, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Her er ti negative konsekvenser ved deleøkonomi - både for forbrugeren og for samfundet. Kilder: Kristian Weise, direktør i tænketankenen Cevea. Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

Virksomheder som AirBnB, Uber og danske GoMore vokser i rekordfart, og sidste nyt er, at Uber muligvis snart åbner i Aarhus.

Deleøkonomi er blevet et fænomen, som har masset sig ind i mange danskers kultur, og hvis fordele er nemme at få øje på, mens de negative sider bliver smilet væk. Det mener Kristian Weise, i hvert fald. Han er direktør i tænketankenen Cevea.

- Jeg synes, deleøkonomi er mere hypet, end det fortjener. Pressen er gode til at skrive om de positive ting ved det, og gå uden om skyggesiderne, siger han.

Men han er også klar over, hvorfor fænomenet bader i positiv omtale.

- Som enkeltperson oplever man måske primært fordelene, mens man ikke ser det mindre nære og mere diffuse - som er konsekvenserne for samfundet som hele. Folk får ikke i nær så høj grad øje på den negative måde, deleøkonomi påvirker arbejdsmarkedet på.

Kristian Weise mener blandt andet, at deleøkonomien presser arbejdsmarkedet. Det presser lønningerne og bidrager til færre arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: LISTE: Her er de værste oplevelser med Airbnb

De forretningsmodeller, der er blevet til på grund af deleøkonomi betyder også, at forbrugeren har dårligere klagemuligheder påpeger Vibeke Myrtue Jensen, miljøpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

I Forbrugerrådet Tænk kender de også til de negative konsekvenser af deleøkonomi:

Vi har kendskab til, at der er problemer på området. Deleøkonomi har sine bagsider, som foreksempel dårligere rettigheder for forbrugeren. I fremtiden vil vi nok se flere og flere klager, hvor forbrugeren havner i klemme med forsikringer og klagesystemer.
Det siger Vibeke Myrtue Jensen.

LÆS OGSÅ: De fleste andelsforeninger tillader ikke udlejning gennem Airbnb

Er du interesseret i penge og forbrug, og vil du opdateres med historier om emnerne, så like MX PENGE.

Hun fortæller også, at virksomheder som GoMore eksempelvis, frasiger sig alt ansvaret, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi lovgivningen omkring de digitale platformer, er lavet med et andet formål ved kun at forholde sig til spørgsmål, virksomhed versus kunde.

Lovgivningen forholder sig altså ikke til spørgsmål, forbruger versus forbruger med en tredje platform involveret. 

- Vores råd til forbrugeren er, at man skal læse alle rettigheder og forestille sig alle de umulige situationer, der kan ske. Hvis du for eksempel lejer din bil ud via GoMore skal du have sat sig ind i, hvad der kommer til at ske, hvis vedkommende kører galt, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Læs de ti negative konsekvenser, som Vibeke Myrtue Jensen og Kristian Weise fremhæver ved deleøkonomiske virksomheder, i galleriet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Iværksættere starter Airbnb for både

LÆS OGSÅ: Mark lejede sit hus ud på Airbnb og fik sit livs chok, da han kom hjem

LÆS OGSÅ: Få bil næsten gratis: Ny leasing-finte er ekstrem populær

LÆS OGSÅ: Danskerne får billige lift hjem på juleferie

LÆS OGSÅ: Taxaselskabet Uber bøjer sig og sløjfer fransk tjeneste

LÆS OGSÅ: Uber-chefer anholdt i Frankrig

LÆS OGSÅ: Uber vil nu til at sejle dig rundt

LÆS OGSÅ: Rasende franske taxichauffører går til angreb på Uber

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress