Af - 17/09-15 13:09; Opdateret: 17/09-15 22:25

Dyr elektronik i vores boliger sender tyveri-erstatninger opDyr elektronik i vores boliger sender tyveri-erstatninger op

Tyven slipper af sted med dyrere tyvekoster. Smartphones, tablets og anden elektronik står højt på tyvens liste.

storybild

Indbrudstyvene fik gennemsnitligt værdier med for omkring 25.000 kroner pr. indbrud sidste år. Dyr elektronik har øget forsikringsselskabernes erstatningsudbetalinger de seneste år. (Billede: polfoto/arkiv)

Selv om kurven over antallet af indbrud i private hjem er dykket, udbetaler forsikringsselskaberne fortsat store beløb i erstatning. Sidste år fik danskerne udbetalt 886 millioner kroner, og forrige år var tallet over en milliard kroner. Det viser tal, som metroxpress har indhentet hos brancheorganisationen Forsikring&Pension.

Det skyldes, at tyven slipper af sted med dyrere tyvekoster, især kostbar elektronik som smartphones og tablets. Sidste år var den gennemsnitlige skadesudbetaling på knap 25.000 kroner, mens den for 10 år siden lå på godt 18.000 kroner.

Er du interesseret i privatøkonomi, forbrug og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Danskernes hang til dyr elektronik mærker man tydeligt hos eksempelvis forsikringsselskabet If. Her er den gennemsnitlige erstatning efter indbrud steget med hele 70 procent de seneste 10 år eller dobbelt så meget som branchen i helhed.

LÆS OGSÅ: Forsikringsselskaber vil se kunders gentest

- De nyeste modeller af smartphones og elektronik er højt prioriteret hos danskerne, og det er de også hos indbrudstyvene. Det er let omsættelige varer på det kriminelle marked og genstande, som tyvene let kan tage med sig under et indbrud, siger Carsten H. Mølgaard, chef i skadesafdelingen hos If Skadeforsikring.

Forsikring&Pension oplyser, at der ikke findes tal på, hvad udviklingen i antallet af tyverier og erstatningerne har for kundernes præmie på indboforsikringen.

LÆS OGSÅ: Politikerne vil gribe ind over for priserne på forsikring

Hos If måtte man som følge af indbrudsbølgetoppen i 2008-2011 sætte præmien op for tre-fire år siden, men siden har holdt den i ro. En typisk indboforsikring koster i dag omkring 2.000-3.900 kroner om året for en familie med to børn alt efter selskabernes dækninger og selvrisiko.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress