Af - 25/02-16 09:00; Opdateret: 25/02-16 11:06

Deltagerne i en Facebook-konkurrence raser: Vinderen er ikke tilfældigDeltagerne i en Facebook-konkurrence raser: Vinderen er ikke tilfældig

Et pelsfirma er kommet i modvind. I en Instagram-konkurrence udlovede de en pels, og vinderen blev en bruger med 12.000 følgere. Deltagerne tror ikke, vinderen er trukket tilfældigt.

Bildstrecke im Grossformat »
Klik dig videre for at få seks værktøjer til, hvordan du en anden gang kan tjekke, om en Facebook-konkurrence er falsk. - Brug din sunde fornuft. Hvis præmien er for god til at være sand, er den det også. Hvis præmiens værdi er højere end 10.000, og ikke er udloddet af et stort, velrenommeret firma, bør du væreskeptisk, siger online-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen, der er direktør for IT-firmaet anytech365. Har firmaet bag Facebook-konkurrencen overhovedet en hjemmeside? Hvis ikke, kan du ifølge Janus R. Nielsen næsten være sikker på, at konkurrencen er falsk. Hvis domænenavnet er ender med andet end ".dk" eller ".com", bør du ifølge Janus R. Nielsen være skeptisk. - Hvis hjemmesidens domænenavn (URL-kode) henviser til noget andet, end det firmaet ifølge konkurrencen eller Facebook-siden handler med, kan du næsten være sikker på, at det er fup og svindel, siger Janus R. Nielsen. Står hjemmesidens tekst på dansk, bør du tjekke, om indholdet er skrevet "på rigtig dansk" eller blot er oversat med tjenester som for eksempel Google Translate. Slå firmaet bag konkurrencen op på Trustpilot. Her vil du typisk opleve, at firmaet allerede er blevet vurderet enten negativt eller positivt af flere brugere. En konkurrence om en MacBook Air gik for nogle uger siden amok på Facebook. På få timer havde opslaget fået over 33.000 likes, 37.000 kommenterer, og det blev delt mere end 4.500 gange. Men konkurrencen viste sig at være falsk. Her fortæller bagmanden, hvorfor han satte en falsk konkurrence i gang.

Klik dig gennem galleriet og få seks tips til, hvordan du spotter, om en Facebook-konkurrence er falsk.

Der er dårlig stemning på pelsfirmaet Meotines Instagram-profil.

For en uge siden igangsatte firmaet en Instagram-konkurrence, og præmien var en pels. Vinderen blev en Instagram-bruger, der har over 12.000 følgere på det sociale medie, og det har fået de øvrige deltagere op i det røde felt.

I kommentarfeltet til konkurrencen skriver folk blandt andet:

- Så er det en med over 12.000 followers, så de (Meotine, læs) lige kan få noget mere promovering. Så kan vi andre dødelige selv spare op engang.

LÆS OGSÅ: Bagmænd bag Facebook-konkurrencer sælger dig videre

En anden skriver:

- Mange tror i snyder. Det kan jo selvfølgelig ikke bevises. Men en idé kunne være, at I laver en video, hvor man ser, hvordan I vælger vinderen. Så har folk i hvert fald ingenting at sige. Jeg tror bare også folk tit tror, man snyder, fordi det ni ud af 10 gange nærmest er bloggere osv., der altid vinder.

25-årige Josefine Frees er også en af de deltagere, der stiller sig skeptisk overfor vinderen:


Vinderen har mere end 12.000 følgere, så det er oplagt at bruge hende som vinder og 'promoter' for Meotines produkt. Hvis konkurrencen har været reel og ikke bare et mediestunt, er det selvfølgelig synd for vinderen. Men jeg forstår godt, hvorfor så mange tvivler på Meotines intentioner i denne konkurrence
Det siger hun til metroxpress.

Ekspert i sociale medier, Thomas Bigum fortæller, at fordelen ved, at vinderen har mange følgere, er, at firmaets produkt kan blive synliggjort.

- Virksomhederne holder ikke konkurrencer for deres egne blå øjnes skyld. De holder konkurrencer for at deres produkter bliver set. Men de har kun opnået den halve sejr, hvis folk deler og liker deres konkurrencen. Den anden halvdel kan man hive hjem, hvis præmievinderen annoncer, at han/hun har vundet og denne har mange følgere.

Interesserer du dig for Facebook-konkurrencer, og vil du opdateres med artikler om dem, der udmærker sig på en speciel måde og dem, der muligvis er falske, så like MX Penge på Facebook

Men ifølge ejeren af Meotine har hun på ingen måder tænkt i de baner.

- Hånden på hjertet, er det 100 procent tilfældigt, at det netop er en med mange følgere, der har vundet. Vi prøver virkelig ikke at snyde nogen, siger Mathilde Randrup, der ejer pelsfirmaet.

LÆS OGSÅ: Ny fup-konkurrence snyder tusindvis af danskere

Hun har modtaget ”helt vildt” mange sure mails fra konkurrencens deltagere, der vil have en forklaring.

- Jeg kan godt forstå, at det kan virke mistænkeligt. Da jeg så, hvem der var vinderen, var den første tanke, der strejfede mig, at hun havde mange følgere, og jeg var selvfølgelig bange for, at folk derfor ville synes, det var snyd, siger Mathilde Randrup.

LÆS OGSÅ: Vind et møde med Christopher til Voice 15

Ifølge Mathilde Randrup fandt hun vinderen ved at scrolle gennem deltagerne, og stoppe ud for en deltager, når en ansat, der ikke så på skærmen, sagde stop. Hun har dog overvejet at udtrække en ny vinder og denne gang filme, hvordan hun vælger vinderen ud.

- Jeg er ked af, hvis folk føler sig snydt, og jeg vil jo gerne have, at mit firma bevarer et troværdigt image, siger hun.

LÆS OGSÅ: Bloggere og kendte skal stramme op, når de omtaler produkter

Mathilde Randrup er dog alligevel gået væk fra planen om at annullere den første vinder og udtrække en ny, da det ville være synd for den nuværende vinder. Hun vil dog til næste gang filme, hvordan hun udtrækker vinderen, så der ikke hersker nogen tvivl om, at det er tilfældigt.

Om den heldige vinder frivilligt vælger at 'promovere' sin jakke, vides endnu ikke, da hun stadig har til gode at modtage sin præmie.

Mathilde Randrup forklarer, at firmaet tidligere har trukket vindere, der ikke har særlig mange følgere. Hun påpeger også, at der var andre med i konkurrencen, som havde flere følgere end 12.000.

LÆS OGSÅ: Sådan afkoder du om bloggerens anbefalinger er betalte

LÆS OGSÅ: Disse butikker siger nej til pels

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress