Af - 10/08-16 14:25

Knorr taget i ulovlig salg af snacksKnorr taget i ulovlig salg af snacks

Stik imod reglerne sendte fødevaregiganten Unilever, som ejer Knorr, to potentielt kræftfremkaldende produkter ud i handlen. Fødevarestyrelsen griber ind.

storybild

En af verdens største fødevareproducenter, Unilever, som ejer Knorr, forsvarer sig med, at koncernen 'desværre' ikke har været opmærksom på den danske lovgivning. (Billede: Produktfoto)

Hvis du har brug for at få stillet den lille sult, skal du holde dig fra Knorrs to snack-måltider Snack Pot Mashed Potatoes with Bacon og Snack Pot Spaghetti Carbonara. Begge produkter er nemlig potentielt sundhedsskadelige, da de overskrider grænseværdien for nitrit.

Det fremgår af to kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen. Den 10. marts i år indskærpede Fødevarestyrelsen over for Unilever Danmark A/S, som ejer Knorr, at grænseværdien skal overholdes.

LÆS OGSÅ: Disse 11 fødevarer skal du aldrig putte i køleskabet

- Unilever skal ligesom andre fødevarevirksomheder overholde de grænseværdier, der gælder i Danmark, da nitrit kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer, siger Charlotte Kølln, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Alligevel havde Unilever ikke ændret produktionen, da Fødevarekontrollen dukkede op i igen den 18. maj i år. Fødevarestyrelsen reagerede med at fremsende et forbud.

Unilever, som er en af verdens største fødevarekoncerner, skriver i en mail til metroxpress, at koncernen ikke har været opmærksom på, at Danmark har lavere grænseværdier for nitrit i kødprodukter end resten af EU.

LÆS OGSÅ: Økolandmænd frygter at blive bremset af kommende EU-regler

Det fremgår ellers af et simpelt opslag på Fødevarestyrelsens hjemmeside, at disse regler har været gældende siden 1995. Den 5. juli modtager Unilever ifølge mailen til metroxpress et påbud om at stoppe salget af de to Knorr-produkter til detailhandlen og vælger af egen drift af trække allerede solgte produkter tilbage.

LÆS OGSÅ: Putin forlænger forbud mod dansk gris og vestlig mad

Charlotte Kølln understreger, at forbrugere, der har spist produkterne, ikke skal være bekymrede, da det er den samlede mængde nitrit, vi indtager over tid – ikke enkeltstående produkter - som udgør en sundhedsrisiko.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress