Af Lea Ostenfeld Bitsch - 18/12-15 13:52

18-årige Cecilie omsætter for millioner: Her er hendes hemmelighed18-årige Cecilie omsætter for millioner: Her er hendes hemmelighed

Cecilie Villadsen har en helt specielt råd til at have fingeren på kundernes puls.

Bildstrecke im Grossformat »

Cecilie Villadsen fra Aalborg er ikke som de fleste teenagere.

Siden 2012 har den kun 18-årige handelsskoleelev nemlig drevet firmaet Americandreams, hvor hun sælger modetøj, accessories og sko til unge piger.

Og det er noget, hun har succes med. Virksomheden er vokset støt siden Cecilie Villadsen startede op, og den unge pige forventer næste år at omsætte for et tocifret millionbeløb.

Cecilie Villadsen har en helt simpel opskrift på succesen: Det gælder om at være i øjenhøjde med kunderne.

- Jeg bruger rigtig meget tid på de sociale medier. Det er en fed måde, at være tæt på kunderne på, og vi kan være meget afslappede over for dem, fortæller hun til metroxpress.

Det er også på de sociale medier, Cecilie Villadsen finder de modeller, hun bruger på sin webshop. Og fordi det er helt almindelige piger, der viser tøjet frem, er det lettere for kunderne at se sig selv i det, mener hun.

- Og så kommunikerer jeg med dem og lytter til, hvad de kan lide. Jeg er jo på samme alder som dem.

Cecilie Villadsen bruger især Instagram til at holde sig i direkte kontakt med sine følgere. På den måde sørger hun hele tiden for at have fingeren på kundernes puls.

- Jeg spørger altid mine følgere, om det er noget, de kan lide. Det kan være en ny style, som vi overvejer at bestille hjem. På den måde kan jeg hurtigt mærke, om det er noget, de gerne vil have mere af, fortæller hun.

Ifølge Cecilie Villadsen er der både fordele og ulemper ved at være ung iværksætter.

- Jeg har masser af motivation, og så er jeg vokset op med de sociale medier og er vant til at bruge dem. Men det kan være svært at blive taget seriøst som iværksætter, når man er så ung, som jeg er, siger hun.


LÆS OGSÅ: 17-årige Cecilie fik en god ide: Nu sælger hun for millioner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress