Af - 15/09-15 20:57; Opdateret: 16/09-15 10:46

TV: Thomas blev vraget, når han åbnede munden -Sådan er det gået hamTV: Thomas blev vraget, når han åbnede munden -Sådan er det gået ham

I foråret kunne han ikke få job, men så fortalte han om det i medierne. Læs om nordjyske Thomas har fået et job i dag.

Bildstrecke im Grossformat »
- Nogle folk ved ikke, hvordan de skal reagerer, og så begynder de at fuldføre sætningerne for mig. Det kan nogle gange resultere i komiske situationer, fordi de ikke altid rammer plet, og siger det, som de tror, jeg vil sige, men jeg ved, at de gør det af deres gode vilje. Andre lader mig tale færdig, selvom det kan tage lang tid, siger han. - I få situationer kan jeg straks mærke, at folk bliver irriteret og utålmodige. Når det sker, så resultere det i, at jeg bliver endnu mere stresset, og så tager det længere tid at få sagt ordene, siger Thomas Sørensen. - De værste episoder opstår, når folk får den opfattelse, at jeg ikke er så begavet. At min intelligens sidestilles med min stammen. Uanset hvor mange gange, jeg får at vide, at jeg bare skal lade som ingenting, så er det alligevel hårdt, at nogle folk virkelig tror, at fordi man stammer, er man også mindre begavet, siger Thomas Sørensen. - Det er altså heller ikke fordi, vi stammere stiller store krav til vores medmennesker. Det eneste, vi ønsker, er, at folk tager sig tid til at høre på os, og at vi får lov til at bevise vores værd på samme vilkår som alle andre, siger Thomas Sørensen. Før metroxpress i sommers havde fat i Thomas Sørensen, fik han altid afslag på de jobsamtaler, han havde været til: - Tit fik jeg en e-mail, hvor de skrev, at jeg havde nogle gode kvalifikationer, men at det ikke lige var det, de søgte. De nævnte også nogle gange, at de har taget min stammen med i overvejelserne. Det fik mig til at spekulere på, om de havde valgt mig fra udelukkende på grund af min stammen, fordi jeg ellers havde haft de kvalifikationer, som de har givet udtryk for i jobannoncen, forklarede Thomas Sørensen dengang. I Danmark stammer godt 0,7 procent af den voksne befolkningen, og det berører 20-25.000 i mere eller mindre udtalt grad. Per Fabæch Knudsen er faglig konsulent hos Socialstyrelsen og beskæftiger sig med stammen. Han genkender, at mange stammere løber hovedet mod en mur, når de søger job. De bliver valgt fra, når de skriver, at de stammer, eller når arbejdsgiveren finder ud af det til samtalen. En undersøgelse blandt 1.500 fynske arbejdsgivere viste, at arbejdsgivere undervurderer stammere: Her listede arbejdsgiverne en række stillinger op, som stammere ikke kunne bestride efter arbejdsgivernes mening. En rundspørge blandt lidt over 80 stammere viste dog, at flere faktisk fungerede i de job, som firmaerne mente, de ikke kunne bestride.

Thomas Sørensen møder mange forskellige reaktioner på hans stammen. Heldigvis har hans kolleger accepteret ham, som han er.

Ville du kunne have fået dit nuværende job, hvis du stammede?

Nordjyske 30-årige Thomas Sørensen stammer, og han kunne ikke komme længere end til jobsamtalen, da han i foråret ledte efter job.

Det skrev metroxpress om i april, og herefter var han i Go'aften Danmark, hvor han fortalte om, hvordan hans talehandicap besværliggjorde jobsøgningen for ham.

Nu har metroxpress kontaktet Thomas Sørensen for at høre, hvordan det går ham.

- Nu er jeg ansat i et løntilskud, som digital udvikler hos Scantool Group, der blandt andet producerer bore- og metalbearbejdningsmaskiner. Hvis alt forløber, som det skal, så har jeg gode chancer for at få jobbet, når min stilling udløber 30. november 2015, siger Thomas Sørensen.

Et job, der meget vel kunne være drømmejobbet, da Thomas Sørensen drømmer om at arbejde som digital udvikler i fremtiden. Han fik jobbet lige efter al medieomtalen.

Jeg fik rigtig mange positive reaktioner. Det var meget overvældende, fordi jeg slet ikke havde regnet med så meget støtte. Jeg er også taknemmelig for, at Scantool Group har givet mig chancen.
Det siger han

LÆS OGSÅ: Succesfuld forretnings-kvinde: Lader sig ikke stoppe af sit handicap

Thomas Sørensen arbejder i et lille team der ifølge ham selv, består af rare mennesker og som har accepteret ham, som han er.

Her er en lille præsentation af Thomas Sørensen

Medieomtalen har ikke kun givet Thomas Sørensen en åbning på jobmarkedet, men også gjort, at nogle folk fra Aalborg kan genkende ham på gaden.

- Jeg er blevet genkendt på en cafe, som hedder Cafe Fair, som ligger i Aalborg. De sagde, at jeg gjorde det rigtig godt, siger Thomas Sørensen

LÆS OGSÅ: Vil sætte fokus på handicap med sexorgie

Men selvom spotlightet har hjulpet ham til at komme ind i varmen på jobmarkedet, så er samfundet ifølge Thomas Sørensen langt fra blevet oplyst nok om dét at have et talehandicap.

- Der mangler stadigvæk meget fokus på området, så stammere får en reel chance for at få uddybet deres kompetencer til en jobsamtale, siger han.

Læs om de foredomme, som Thomas Sørensen møder, når han taler med folk for første gang.

LÆS OGSÅ: TV: Her tager Folketingskandidat pis på sit handicap

Er du interesseret i penge og forbrug, og vil du opdateres med historier om emnerne, så like MX PENGE.


LÆS OGSÅ: RESPEKT: Jacob bestiger bjerg... i kørestol

LÆS OGSÅ: 9-årig mobbet for manglende arm: Nu glæder han sig til at komme i skole

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress