Af - 15/04-15 11:31; Opdateret: 11/08-15 12:00

Kunder om Kornkonges \Kunder om Kornkonges "millionomsætning" - Vi har aldrig købt noget

Det har ikke skortet på medieomtale og hædrende omtale for den 18-årige iværksætterkomet og kornsælger Christian Bojesen – også kaldet kornkongen. Men der er noget, der ikke stemmer...

storybild

Den selvudnævnte kornkonge, den 18-årige svineelev Christian Bojesen, har fascineret medierne med sin historie om, at han på bare et halvt år har omsat korn for 82,6 millioner kroner i sit nystiftede firma Skadholm Agro. Men hans påståede kunder kender ham ikke... (Billede: fotocollage, Mx.dk)

Børsen og Jyllands-Postens nye erhvervsflagskib Finans.dk har portrætteret ham, og sidste år blev den 18-årige landbrugselev Christian Bojesen – eller 'kornkongen', som den unge iværksætterkomet titulerer sig selv - nomineret til iværksætterprisen Ivækst-prisen.

LÆS OGSÅ: 16-årige Nicolai brændte 400.000 af på lir

Til flere medier har han fortalt, at hans kornmæglerfirma Skadholm Agro, som han stiftede i juni sidste år, omsatte for 82,6 millioner i fjor og samme år lukkede 2015-ordre for yderligere 92 millioner kroner.

Men der er noget, der ikke stemmer.

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet, så like MX PENGE her

Den 23. december sidste år mailede Christian Bojesen en julehilsen til sine kunder og takkede dem for, at de har handlet hos ham. Christian Bojesen lagde samme dag et billede af beskeden op på sin Instagram-profil, formentlig for at demonstrere, at der var mange kunder i butikken.

LÆS OGSÅ: Droppede ud af 1. g: Nu scorer han kassen på gamer-videoer

Christian Bojesen har - efter metroxpress rettede henvendelse til ham - slettet alle billeder på sin Instagram-profil. Men metroxpress har taget en kopi af billedet med julehilsenen og er også i besiddelse af hele mailinglisten.


Vi var i går i kontakt med 31 ud af 32 landmænd på denne liste. Spørger man dem, om de har handlet med Skadholm Agro, er svarene hver gang varianter af:

'Nej, vi har ikke handlet med ham', eller 'kender ikke manden'.

LÆS OGSÅ: De scorer kassen på at give dig lækkert hår

Metroxpress har gentagne gange forsøgt at få Christian Bojesen i tale, men han har ikke ønsket at lade sig interviewe. Vi vil blandt andet gerne have svar på, hvordan han kan have en millionomsætning, når hans 'kunder' afviser at have handlet med ham, og hvorfor kalder han sit firma for et Aps (anpartsselskab), når det ifølge cvr-registret er en enkeltmandsvirksomhed?

Sekretariatschef i iværksætterorganisationen Ivækst Peter Kofler er ærgerlig over, at de har blåstemplet Christian Bojesen.

- Det skader da vores brand og troværdighed, hvis vi blåstempler en svindler. Vi må stramme op på vores baggrundstjek af de nominerede i fremtiden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress