Af Lars Sejr - 30/10-15 16:10; Opdateret: 30/10-15 16:25

Mere succes: Tivolis besøgstal stigerMere succes: Tivolis besøgstal stiger

Omsætning og bundlinje voksede i Tivolis sommersæson. Væksten var drevet af onlinekasino og Koncertsalen.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

Københavns gamle forlystelseshave Tivoli kan se tilbage på en forårs- og sommersæson, hvor flere gæster strømmede til, og hvor både omsætning og bundlinje voksede.

I alt besøgte 3,1 millioner gæster Tivoli i årets første ni måneder, hvilket er syv procent flere end i samme periode 2014. Resultatet før skat steg 41 procent i forhold til samme periode sidste år og landede på 25,3 millioner, oplyser Tivoli. Topchefen er tilfreds.

- Fremgangen kan tilskrives øgede aktiviteter i Koncertsalen og Glassalen, øget aktivitet primært i det danske onlinekasino samt flere åbningsdage i 2015 end året før, siger administrerende direktør i Tivoli, Lars Liebst, i meddelelsen.

- Vi finder omsætningsfremgangen og resultatet for de første ni måneder tilfredsstillende og glæder os over, at Tivoli ikke bare fastholder, men øger publikums interesse for de aktiviteter, vi tilbyder, tilføjer han.

I alt havde Tivoli en omsætning på 678 millioner kroner, hvilket er 13 procent mere end sidste år.

Tivoli kan fastholde forventningerne til en omsætning på omkring 900 millioner kroner og et overskud før skat på 50-60 millioner kroner, når året er omme, og der både har været halloween og jul i Tivoli.

LÆS OGSÅ: Tivolis nye kæmpetårn mangler vigtig godkendelse

LÆS OGSÅ: Tivoli foretager ikke ændringer på ulykkeskarrusel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress