Af - 24/04-15 10:58; Opdateret: 24/04-15 11:46

20-årig luksus-iværksætter afsløret i afgiftsrod20-årig luksus-iværksætter afsløret i afgiftsrod

Den unge iværksætter-komet Søren Bælum, som sælger champagne og luksus-spiritus på nettet, har solgt varer, han ikke kan dokumentere at have betalt dansk afgift af. Og i gentagne tilfælde har han trukket kundernes betaling ulovligt.

storybild

20-årige Søren Bælum blev i december sidste år hædret med iværksætterprisen 'Årets Unge Håb'. Metroxpress kan i dag afsløre, at han samme år solgte luksus-tequila, som han ikke kan dokumentere, at der er betalt afgift af, og at han i gentagne tilfælde ulovligt har trukket penge fra kundernes konti. (Billede: privat foto)

Så sent som i december sidste år blev han kåret til Ivæksts iværksætterpris Årets Unge Håb. Berlingske, BT, Euroman og også denne avis skrev fascinerede portrætter af den unge iværksætterkomet Søren Bælum, der sælger champagne og luksusspiritus for millioner på sin webshop Deluxlife.dk.

LÆS OGSÅ: 19-årig dansker har skabt million-forretning på rekordtid

Men metroxpress kan i dag afsløre, at Søren Bælum i efteråret 2014 solgte KAH-luksustequila uden at kunne dokumentere, at der er betalt dansk afgift af flaskerne, og at han i forbindelse med handlen sendte bandaroler til kunden, som stammede fra en dansk spiritusimportør, som aldrig har haft KAH-tequilaer i sortimentet.

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet, så like MX PENGE her

Metroxpress har været i løbende kontakt med Søren Bælum om sagen og har forholdt ham fakta. Hver gang er han kommet med en ny forklaring, når metroxpress har bedt om dokumentation for, at der er betalt afgift. For eksempel sendte han købsfakturaer til metroxpress som dokumentation for, hvor han har købt to flasker KAH Los Ultimos Dias-tequila, som han har videresolgt.

- Det eneste, vi har købt hos dem, er KAH Tequila og så en enkelt flaske whisky hist og her. Jeg kan fremsende dig alle købsfakturaer. Det er intet problem, sagde Søren Bælum til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kunder om Kornkonges "millionomsætning" - Vi har aldrig købt noget

Da metroxpress efterfølgende konfronterede ham med, at KAH Los Ultimos Dias-flaskerne ikke fremgår af købsfakturaerne, skiftede han igen forklaring. Nu sagde han, at det pågældende firma må have leveret flaskerne til ham ved en fejl.

Men leverandøren fastholder over for metroxpress, at de aldrig har haft KAH Los Ultimos Dias i sortimentet.

Onsdag i denne uge erkendte Søren Bælum - efter at have konsulteret sin revisor - over for metroxpress, at han ikke kan dokumentere, hvor han har de pågældende flasker fra, og at han derfor heller ikke kan dokumentere afgiftsbetaling, selv om det ansvar ligger hos sælgeren.

LÆS OGSÅ: Brødebetynget Champagnedreng: - Jeg gør det aldrig igen

SKAT udtaler sig på grund af SKATS udvidede tavshedspligt ikke om konkrete virksomheder. Men Skat skriver til metroxpress, at:

- Generelt kan SKAT oplyse, at vurderingen af, om der er tale om 'uagtsomt unddragelse med afgifter' blandt andet afhænger af forklaringen på, hvordan fejlen er opstået. Når en virksomhed bliver opmærksom på, at der er begået selv mindre fejl, skal virksomheden af egen drift bringe forholdet i orden'.

Søren Bælum og Deluxlife.dk har ikke blot haft rod i afgifterne. Hans firma har også i gentagne tilfælde trukket pengene fra kundernes konti, før varerne er afsendt, selv om det ifølge en udtalelse fra forbrugerombudsmanden er et klart brud på markedsføringsloven, med mindre der foreligger en klar aftale om forudbetaling.

LÆS OGSÅ: Champagnedreng tilstår: Så lang er hans straf

Metroxpress er i besiddelse af en række eksempler på kunder, der er vrede over, at de ikke har fået deres varer, men at pengene er trukket fra deres konti. En kunde, som købte en flaske champagne den 19. februar i år, men som stadig ikke har fået den leveret, skriver:

'Efter 42 dage uden kontakt med virksomheden har jeg opgivet at få mine penge tilbage.'

Samme kunde undrer sig også over, hvorfor Deluxlife påstår, at pakken er afsendt, når han på Post Danmarks Track & Trace kan se, at det ikke er tilfældet.

Søren Bælum begrunder over for metroxpress de ulovlige træk på kundernes konti med travlhed og med, at Deluxlifes logistiksystem automatisk har trukket pengene fra kundernes konti, når det har udskrevet en kundelabel – også selv om varen ikke længere var på lager og dermed ikke kunne afsendes.

- Jeg har godt vidst, at det her var et problem. Det er derfor, vi nu har fundet en løsning, som er helt anderledes, siger Søren Bælum.

Deluxlifes slogan er 'Arrogance med stil'.

LÆS OGSÅ: Champagnedreng tilstår: Så lang er hans straf

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress