Af - 09/06-15 16:29

Baby-fryd: Her får nybagte fædre fuld løn i et årBaby-fryd: Her får nybagte fædre fuld løn i et år

Den kendte erhvervsmand, Richard Branson, har annonceret, at ansatte kan få fuld løn under barsel i et helt år

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Nybagte og kommende fædre ansat hos Virgin kan se frem til barsel med fuld løn i et helt år.

Det har selskabets stifter, Sir Richard Branson annonceret, skriver eksempelvis The Telegraph.

De nye fordele gælder alle, der har været i fire eller flere år i selskabet. Medarbejdere ansat i mindre end to år får 25 procent af lønnen.

- Hvis du tager dig af dine medarbejdere, vil de tage sig af din virksomhed. Som far og nu bedstefar til tre vidunderlige børnebørn, ved jeg, hvor magisk det første år af et barns liv er, men også hvor meget hårdt arbejde, det kræver, lyder det fra Richard Branson.

LÆS OGSÅ: Privat rumfærge forulykker i ørken: én pilot død, en anden er såret

Til sammenligning er danske fædre ikke sikret løn under barsel, hvis de ikke arbejder et sted med overenskomst. De, der arbejder under overenskomst, har ret til orlov med fuld løn i kortere eller længere tid.

Danske fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen. Derefter skal fædrene dele deres til sammenlagt 32 ugers barsel med deres partner.

LÆS OGSÅ: Vildt forslag fra topchef: Hold ferie når I vil!

Nyheden om Virgins nye barselsregler har spredt sig hastigt i England. Men The Independent har gransket omfanget af reglerne, og ifølge mediet gælder tilbuddet kun i en investeringsafdeling i selskabet, hvor fordelene er relevante for under 200 medarbejdere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress