Af - 14/06-16 19:57

Minister: Butikker bør ikke sælge is med alkoholMinister: Butikker bør ikke sælge is med alkohol

Sundhedsministeren Sophie Løhde (V) er klar til at lave lovindgreb, der forbyder at sælge is med alkohol til unge under 16 år på samme måde som anden spiritus

storybild

(Billede: Scanpix)

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) tager særdeles køligt mod ismærket n1ce, der sælger frosne cocktails som skub op is med fem procent alkohol.

Det svenske ismærke er på vej ud på sommerens festivaler. Og indtil i dag har man kunnet købe skub-op-is med fem procent alkohol af mærket N1ce i varianter som mojito, margarita og daiquiri hos Coop Danmarks butik, Mad Kooperativet på Københavns Hovedbanegård. Men efter metroxpress i går skrev om isen, så har butikskæden besluttet at droppe salget, da de ikke vil sælge fødevare med alkohol, der ligner slik.

Den beslutning håber Sundhedsministeren, at resten den danske detailhandel følger op om, skriver hun i skriftlige citater til metroxpress:

'Jeg kan kun støtte de detailhandlende, som har valgt at fjerne isen fra køleboksen, så børn ikke kan købe den, og opfordre andre til at gøre det samme,' siger hun.

Det svenske firma udnytter en EU-regel, der gør at fødevarer med alkohol, der ikke er i flydende form, frit må sælges til børn. N1ce anbefaler dog butikkerne kun at sælge til unge over 16 år.

De regler, vil Sundhedsministeren nu se på og er klar til at få ændret, så man ikke længere kan sælge is eller andre fødevarer til børn.

"Jeg synes, der skal gælde de samme regler for køb af alkohol blandt unge, uanset om den er flydende eller frosset ned i en is. Så hvis man på den her måde kan sno sig uden om 16-års grænsen, som vi har vedtaget i Folketinget, så synes jeg, at vi skal se på det,” skriver ministeren til metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress