Af Ritzau - 22/08-16 12:38

Minister skifter ud i bestyrelsen for Finansiel StabilitetMinister skifter ud i bestyrelsen for Finansiel Stabilitet

Der er skiftet ud i bestyrelsen for afviklingsselskabet Finansiel Stabilitet, som har fået fire nye medlemmer.

storybild

Tidligere topchef hos Nykredit Peter Engberg Jensen fortsætter som bestyrelsesformand for Finansiel Stabilitet. (Billede: Scanpix/Erik Refner)

Fire af syv bestyrelsesmedlemmer i det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet er blevet udpeget af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

De nye ansigter, der allerede har deltaget i deres første bestyrelsesmøde, er Bendt Wedell, Bente Overgaard, Anne Louise Eberhard og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Samtidig fortsætter formand, Peter Engberg Jensen, næstformand Bent Naur og Nina Dietz Legind deres arbejde.

Troels Lund Poulsen (V) siger om de nyudnævnte medlemmer:

Jeg er meget tilfreds med den nye bestyrelse for Finansiel Stabilitet bestående af erfarne erhvervsfolk, der har et stort kendskab til den finansielle sektor, og som har kompetencer til at løfte arbejdet med at sikre fortsat finansiel stabilitet i Danmark, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Ud over at administrere den statslige indskydergarantiordning er Finansiel Stabilitet sat i verden for at restrukturere og afvikle nødlidende pengeinstitutter.

Blandt de selskaber, der har været under behandling, er Roskilde Bank, ebh Bank, Amagerbanken og Fionia Bank.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress