Af - 07/04-15 13:59

Dansk virksomhed 'headhunter' autister til MicrosoftDansk virksomhed 'headhunter' autister til Microsoft

Software-giganten Microsoft har indgået et samarbejde med en dansk virksomhed om at skaffe dem ansatte med autisme-diagnoser. De kan noget, som ingen har set før, siger direktøren.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Bill Gates vil have autister til at arbejde for sig i Microsofts hovedkontor i Redmond, Washington.

Derfor har han og resten af ledelsen i software-giganten kontaktet en dansk virksomhed i Ballerup vest for København, Specialisterne, med henblik på at finde ansatte med en autismediagnose til teste deres mange programmer for fejl.

LÆS OGSÅ: Softwaregigant hyrer 50 autister til at finde fejl

Over for metroxpress fortæller Specialisternes direktør, Johnnie Kragh, hvorfor autister er så attraktive for virksomheder som Microsoft.

- Vi har nogle mennesker hos os, der kan noget, som I aldrig har set før. De kan rumme store datamængder, finde mønstre i forskellige oplysninger, være vedholdende og arbejde i simple arbejdsfunktioner i et meget større tidsrum, end for eksempel du og jeg kan. Normalt ville vi tabe gnisten efter et kvarters tid, men ikke dem. De kan fortsætte med at kombinere tal i i timevis, og det er ekstremt brugbart siger Johnnie Kragh.

Til at starte med er der tale om et pilotprojekt med ti ansatte, som ifølge Johnnie Kragh vil være amerikanere.

- Vi er operative i 14 lande, så det vil være derovrefra, vi træner og oplærer dem i forhold til de arbejdsopgaver, de skal varetage. Det hele sker efter en dansk model, men foregår i udlandet, siger han.

LÆS OGSÅ: Snart kan blodprøve afsløre om dit barn er autist

Den 2. april blev der afholdt World Autism Awareness Day, hvor autisme-organisationer fra hele verden, heriblandt Specialisterne fra Danmark, sammen med blandt andre FN-generalsekretær, Ban Ki-moon, diskuterede nye tiltag for autister i job.

Her vedtog man, at der på verdensplan skal være en million autister i job inden udgangen af 2025. I Danmark er målet 1.000 inden 2020.

- Lige nu er vi på omkring 200 herhjemme, så der er lidt vej endnu. Men vi er på vej, siger Johnnie Kragh.

LÆS OGSÅ: Autistiske Simon blev nægtet adgang til Legoland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress