Af - 14/11-16 16:25

Nu er kokken kun et klik vækNu er kokken kun et klik væk

Unge iværksættere lancerer i dag kokkenes svar på Uber. Efter få klik står der en kok hjemme i dit eget køkken.

storybild

Thomas Mamburay (tv) og Alexander Bech har stiftet kokke-platformen ChefMe, som går i luften i dag. I midten kok Mads Schouw Petersen, som sælger sine menuer og arbejdkraft gennem ChefMe. (Billede: PR-foto, Samy Khabthani)

Herremiddag med gourmetburgere, italiensk med tøserne eller klassisk julefrokost til et større selskab. Med kokkeportalen ChefMe, som forbinder kokke og kunder på samme måde som Uber forbinder chauffører og kunder, er det fra i dag muligt at bestille topkokke som Morten Paaske, udlært på Michelin-restauranten Formel B, og Mads Schouw Petersen, køkkenchef på Bo Bechs restaurant LouLou, hjem og tilberede den lækreste restaurantmad i dit eget køkken.

LÆS OGSÅ: TV: 18-årige Rasmus bliver ved med at spytte virksomheder ud

Bag det kulinariske koncept står den 27-årige iværksætter Thomas Mamburay og konceptudvikler og programmør Alexander Bech, 30 år, som senest har været med til at udvikle Danske Banks MobileLife.

-130 kokke har allerede tilmeldt sig portalen, og her i weekenden har vi testet konceptet og omsat for 20.000 kroner, siger Thomas Mamburay.

LÆS OGSÅ: Her er visitkortet, der kan forvandle sig til vilde blomster

Forretningsmodellen er enkel. ChefMe formidler kontakt mellem kok og kunde og tager et gebyr på 10-20 procent for ulejligheden. Allerede næste år budgetterer ChefMe med en omsætning på den rigtige side af en million kroner, og de to stifere er ikke afvisende for at tage en investor med i køkkenet.

Menuer på ChefMe koster i øjeblikket 300-1.200 kroner/kuvert. Foto. PR-foto, Samy Khabthani

- Konceptet et et godt at investere i, da det kan drives med lave omkostninger og hurtigt kan skaleres op, Samtidig er det en ’plug and play’-løsning, som kan implementeres i andre lande på meget kort tid, siger Thomas Mamburay.

LÆS OGSÅ: Iværksætter? Sådan kan du låne til din idé

Kokken Mads Schouw Petersen ser frem til at svinge gryderne i private hjem:

- Det er fed måde at kunne supplere sin løn på, og så er der noget helt specielt ved at se dem i øjnene, man har stået og lavet mad til.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress