Af - 09/08-16 23:23

Supermarkedernes selvbetjeningskasser kan gøre os til tyveSupermarkedernes selvbetjeningskasser kan gøre os til tyve

Svindet af varer er mere dobbelt så stort i supermarkeder med selvbetjeningskasser end i branchen generelt, viser stor, videnskabelig undersøgelse. Selvbetjeningsløsningerne kan anspore os til at snyde.

storybild

selvbetjeningskasser i supermarkederne kan anspore kunderne til stjæle, viser stor undersøgelse. (Billede: scanpix/arkiv)

Dyre vindruer vejes af som billige kartofler, før man går op til selvbetjeningskasserne, hvor man også lige ’glemmer’ at scanne en hel kylling, før man betaler for resten af varerne og smutter ud af butikken.

Supermarkeder med selvbetjeningskasser har mere end dobbelt så stort svind som branchen generelt, og interviews med vagt- og sikkerhedspersonale samt ledende medarbejdere i en række supermarkeder i Storbritannien, Holland, Belgien og USA peger på, at selvbetjeningskasserne frister mange kunder over evne. Det viser en stor, videnskabelig undersøgelse udført af to kriminologer fra University of Leicester i Storbritannien.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så liker MX PENGE her

Det er uklart, i prævist hvilket omfang kunderne bevidst stjæler eller ved en fejl ikke får scannet alle deres varer. Men forskerne påpeger, at selvbetjeningskasser ansporer kunderne til at snyde, da det er vanskelig at bevise, at en kunde bevidst har undladt at scanne en eller flere varer, da kunden eksempelvis nemt kan stikke en plade om, at scanneren eller stregkoden må havde været i uorden.

LÆS OGSÅ: Mand anholdt for at scanne sin penis i butik

Herhjemme kan Dansk Supermarked Group, som driver Føtex, Netto og Bilka, ikke genkende tendensen.

- Vi har intensivt fokus på svind i hele butikken, og i modsætning til en række udenlandske selvscanningsløsninger har vi omfattende videoovervågning af salgsarealet med selvscanningskasser, ligesom at der i salgsarealet synligt er medarbejdere til rådighed til at hjælpe og vejlede kunderne, siger pressechef i Dansk Supermarked Group Mads Hvitved Grand.

LÆS OGSÅ: Buræg bliver fjernet fra hylderne i Føtex og Netto

Heller ikke Kvickly, som hører under Coop, har oplevet større svind i forbindelse med deres selvscanningssystem, oplyser Coop.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress