Af Ritzau - 27/09-16 08:30; Opdateret: 27/09-16 08:46

MHI Vestas skal levere vindmølleturbiner i Tyske BugtMHI Vestas skal levere vindmølleturbiner i Tyske Bugt

En ordre på turbiner med en samlet kapacitet på 252 MW er landet i bogen hos MHI Vestas.

storybild

MHI Vestas og administrerende direktør Jens Tommerup kan glæde sig over udsigten til at skulle levere turbiner til havvindmøllepark i Tyske Bugt. (Billede: Scanpix/Simon Skipper)

Vindmølleproducenten MHI Vestas - der er et samarbejde mellem danske Vestas og japanske Mitsubishi - er valgt som foretrukket leverandør på havvindmølleprojektet Deutsche Bucht, der forventes færdigt i 2019.

Aftalen omfatter leverance af vindmølleturbiner med et samlet output på 252 MW, og valget er faldet på Vestas-turbinerne med modelnummeret V164, der hver især har en kapacitet på 8 MW.

- At være nominering til vores andet projekt i Tyskland understreger V 164's styrke som en konkurrencedygtig turbine på markedet, hvor afstanden til kysten og større havdybde kræver en større og mere kraftfuld maskine, siger Jens Tommerup, der er administrerende direktør for MHI Vestas, i en pressemeddelelse.

Deutsche Bucht-projektet udvikles af British Wind Energy og skal placeres 95 kilometer fra land i Tyske Bugt i den sydøstlige del af Nordsøen.

Foruden leveringen af møllerne omfatter aftalen også 15 års fuld service. Hver V164-turbine skal efter planen monteres med tre vinger, der hver er 80 meter lange.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress