Af - 08/01-16 13:05

Guide: Sådan overlever du en af årets fattigste månederGuide: Sådan overlever du en af årets fattigste måneder

Jul og nytår har efterladt mange med et trist rådighedsbeløb for januar. Derfor har metroxpress sammensat en række råd til, hvordan du på en billig måde kan få brød på bordet.

Bildstrecke im Grossformat »
Du får meget for pengene, når du køber hvidkål, selleri, gulerødder, løg og pore. Tunge, danske grøntsager. Det samme gælder æbler, fortæller Rolf Lund. - Babyspinat, agurk og tomat er ret dyre i forhold til deres pris, siger Rolf Lund. Måske er du en af dem, der tror, bagerjomfruen har talt forkert, når hun oplyser dig om prisen i bageren. I hvert fald er priserne på brød steget en helt del, men det skal ikke forhindre dig i at få hvede i mavesækken. - Du kan spare mange penge på at bage selv. Især hvedebrød er væsentlig billigere at bage selv end at købe, for rugmel er lidt dyere, siger Rolf Lund. 'Pasta med ketchup'. Det er næsten altid den ret, som folk nævner, når de skal understrege, at de for tiden lever på et meget lavt budget. Men dine måltider behøver slet ikke være så kedelige, som nogen nok ville sige, at pasta med ketchup er. - Du kan næsten for de samme penge lave en god og sund wokret. Snit lidt billige grøntsager, for eksempel hvidkål, og kom ingefær og hvidløg i. Det smager bedre end bare pasta med ketchup, siger Rolf Lund. Vend ryggen til skraldespanden. Alle dine rester kan bruges i en ny ret. Rolf Lund har mange eksempler på retter, hvor det er meget nemt at supplere med lidt rester. Blandt andet pizza. Har du en masse grøntsagsrester kan du blande dem sammen med en dåse kidneybønner, råder Rolf Lund. Da metroxpress spørger Rolf Lund, hvordan man sparer penge på mad, er et af hans første råd, at man skal stoppe med at købe vand på flaske. Postevand smager lige så godt, siger Rolf Lund. Generelt er et rigtig godt sparetid at lave sin egen mad fra bunden. - Lad vær med at købe pizzadej, kagemix, færdiglavet sovse og færdigretter. Det kan ikke betale sig, Rolf Lund.

Er du også helt fattig efter en omkostningsfuld december, så får du her seks råd, der kan gøre dæmpe udgifterne til dit madforbrug.

Julefrokoster, julepynt, julegaver og et brag af en nytårsfest. Der har været mange udgifter i december, og det efterlader de fleste med en lidt fattig start på det nye år.

- Januar er helt sikkert en tung måned at komme igennem, og det kan man se på folks kassekredit, siger Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom i Nordea.

En af de poster, der kan fritte de fleste for penge er madbudgettet. Derfor har metroxpress fået forfatteren til bogen 'Kogebog for fattigrøve', Rolf Lund, til at give seks gode råd til, hvordan du kan leve billigt i januar.

LÆS OGSÅ: Spar 50.000 kroner om året på de faste udgifter

Han vurderer, at hvis du følger hans råd, kan dit madforbrug sagtens nærme sig 1000 kroner per person for januar. Det skal ses i lyset af, at flere, ifølge Rolf Lund, vælger at bruge mere end 2000 kroner per person på mad om måneden.

Klik dig gennem rådene i galleriet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Sådan sparer du tusindvis af kroner på iPhone

Rolf Lund påpeger desuden, at man kan spare mange penge ved blot at være en smule forudsende:

- Man ved, at et menneske bliver sulten hver fjerde time, så hav smurt en madpakke hjemmefra, så du ikke skal ned og panikkøbe i 7-Eleven, siger han.

LÆS OGSÅ: Her er nemme måder at spare penge på

Rolf Lund arbejder til dagligt som underviser på Copenhagen Business Academy, og her har han observeret, at mange af eleverne fyrer en stor del af deres madbudget af på frokost i kantinen.

- Unge bruger mange penge på mad, og det skyldes nok, at mange er dovne samtidig med, at flere ikke har lært at lave mad, siger han.

LÆS OGSÅ: 6 gode råd til at komme i mål med nytårsforsættet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress