Af - 26/05-16 19:36

Flora favner danske prostitueredeFlora favner danske prostituerede

Hun blev udsat for seksuelle overgreb som barn og ung i Bangladesh. I dag hjælper Flora Ghosh prostituerede og ofre for seksuelle overgreb i Danmark med at komme videre i tilværelsen. Derfor er hun nomineret til Fællesskabsprisen.

storybild

Flora Ghosh er blevet nomineret til Fællesskabsprisen 2016 for sit store arbejde med at hjælpe prostituerede og ofre for seksuelle overgreb videre i tilværelsen. (Billede: Scanpix)

Hun fik bøger af de mænd, som forgreb sig på hende, da hun som 14-årig første gang fik 'betaling' for lægge krop til deres overgreb.

Overgrebene startede allerede, da hun var omkring seks år. Gerningsmændene talte blandt andre en af hendes onkler.

- Min mor var traumatiseret af krigen, og min far arbejdede ude, så der var ikke rigtig nogen til at passe på mig, og som barn i Bangladesh fortæller man ikke den slags til sine forældre, fordi man er bange for at blive udstødt, siger Flora Ghosh, 48 år og bosat på Amager, om den baggrund, der senere i livet gjorde, at hun i dag arbejder med at hjælpe prostituerede og ofre for seksuelle overgreb videre i tilværelsen her i Danmark, og at hun nu er blevet nomineret til Fællesskabsprisen 2016.

LÆS OGSÅ: Jens og Henrik vil genrejse Kramnitse

Flora Ghosh var et stærkt og intelligent barn, der trods overgreb og krigsoplevelser, tog en bachelor i engelsk litteratur ved Chittagiagong Universitet i Bangladesh i 1988. Det var også hendes interesse for litteratur, kunst og musik, der ledte til mødet med en dansk mand. De blev forelskede, hun blev gravid, og sammen besluttede de, at de ville stifte deres familie i Danmatrk, og i 1993 rejste de her til.

LÆS OGSÅ: Roxy: - Jeg måtte kæmpe for, at de måtte gå til svømning

Flora Ghosh havde arbejdet som journalist og redaktør i Bangladesh, men i Danmark startede hendes arbejdsliv på gulvet som ufaglært hjemmehjælper.

Senere uddannede hun sig til socialrådgiver og byggede oven på med en kandidatgrad, og i 2009 stiftede hun foreningen LIVa, som siden har udviklet sig til non-profit centret LivaRebab. I dag har centret omkring 130 brugere, og Flora Ghosh fyldes af glæde, hver gang det lykkes at hjælpe en prostituret videre.

LÆS OGSÅ: Ung kontanthjælpsmodtager rystede Jørgen

- Det kan være et brev fra en bruger, der fortæller, at hun nu kun er få måneder fra at færdiggøre en uddannelse. Det kan også være en bruger, der ringer og fortæller, at hun ligger på sin seng og overvejer selvmord, får det bedre efter at have talt med os. Det er det, der gør mig glad, og gør mig taknemmelig for det menneskeliv, jeg har fået, siger Flora Ghosh og tilføjer:

- Jeg kan ikke forklare med ord, hvor meget betyder, hver gang jeg oplever, at nogen får det bedre. Vi, der har været udsat for seksuelle overgreb, glemmer det aldrig. Men vi kan lære at mestre det og komme videre.

LÆS OGSÅ: Jimmi droppede stofferne og valgte fællesskabet

LÆS OGSÅ: Caféejer brygger for fællesskabet

LÆS OGSÅ: Udkants-Karina samler Lolland om musikken

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress