Af - 26/09-16 19:39

Så mange unge streamer ulovligtSå mange unge streamer ulovligt

Sammenlignet med den samlede befolkning streamer dobbelt så mange unge ulovligt.

Bildstrecke im Grossformat »

En nyere undersøgelse viser hvilke streamingtjenester, der er de mest populære. Klik dig gennem galleriet og få svaret.

Netflix, HBO og YouSee. Der findes mange forskellige, lovlige streamingtjenester. Alligevel går mange danskere uden om de lovelige udbydere.

Mere end hver tiende danske ung streamer ofte ulovligt tv, film og tv-serier. Mere end hver femte streamer en gang imellem ulovligt. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har udarbejdet for Deloitte.

LÆS OGSÅ: I disse serier er der flest danske skuespillere

Undersøgelsen afslører samtidig, at dobbelt så mange unge mellem 18-29 år streamer ulovligt sammenlignet med den samlede befolkning.

Unge er selvsagt mere digitale og også mindre lovlydige end de ældre generationer. Her er der stadig en stor opgave for mediebranchen i at overbevise brugerne om, at man skal følge reglerne. Det er alles ansvar at overholde loven.
Det siger medieekspert i Deloitte Frederik Behnk i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Feature: Danmarks unge Fifa-konge

Han forklarer, at fordelene ved at streame film, tv og tv-serier lovligt - foruden en ren samvittighed - er, at kvaliteten typisk er bedre, og dertil skal man ikke bekymre sig om virus og malware.

Det er dog også blevet mindre attraktivt at streame ulovligt. Det mener Frederik Behnk i hvert fald.

- Danskernes underholdningsvaner er blevet vendt fuldstændig på hovedet inden for de seneste år. I dag kan mange ikke forestille sig at leve uden tv-serier fra Netflix, musik fra Spotify eller film fra en af de efterhånden mange udbydere, der tilbyder online-streaming. Samtidig synes priserne at være faldet i takt med den større valgfrihed, siger han i pressemeddelelsen.

Han forventer, at faldende priser på de lovlige stramningstjenester vil gøre det mindre og mindre attraktivt at snyde.

Men selvom det er ulovligt at streame, så skal man lede længe for at finde tilfælde, hvor danskere har fået bøde eller blevet slæbt i retten for at streame på ulovlig vis.

- Mig bekendt er der ingen i Danmark, der er blevet dømt for at have streamet. Det er tilgengæld sket for danskere, der har downloadet, siger Robert Jønsson, der er advokat med speciale inden for it- og immaterialret til metroxpress.

Der er flere årsager til, at der i Danmark er langt imellem de store bøder for ulovlig streaming:

- Det er vanskeligt at bevise streaming i modsætning til downloading, hvor man har kopier liggende på computeren. Samtidig skal anklageren kunne bevise, at seeren har været bevidst om, at de streamede ulovligt, siger Robert Jønsson, der også er partner hos Integra Advokater.

Han forklarer også, at ophavsmændene typisk vil gå efter de personer, der på ulovlig vis lægger materiale ud til fri streaming på nettet, frem for dem der streamer.

LÆS OGSÅ: Her får du mest musikstreaming for pengene

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress