Af Ritzau - 07/09-16 11:23; Opdateret: 07/09-16 13:06

Finner køber mere af Topdanmark og tilbyder at købe altFinner køber mere af Topdanmark og tilbyder at købe alt

Finske Sampo ejer nu en tredjedel af Topdanmark. Det udløser et købstilbud til de resterende aktionærer.

storybild

Topdanmarks finske storaktionær har købt sig endnu større. (Billede: Free/Topdanmark)

Det finske forsikringsselskab Sampo er nu oppe på at eje en tredjedel af aktierne i Topdanmark.

Det udløser et tilbud til de andre aktionærer om at sælge deres aktier. Det skriver Sampo på sin hjemmeside.

Med de seneste opkøb ejer Sampo 33,34 procent af Topdanmark efter at have udbygget sin ejerandel - der lå i selskabet If - på 29,98 procent.

Sampo har samtidigt flyttet alle aktierne fra If til Sampo.

- Sampo mener, at aktivt at erhverve sig en tredjedel af Topdanmarks aktier og at udløse det pligtmæssige opkøbstilbud giver gennemskuelighed omkring Sampos position i Topdanmark i modsætning til langsomt at blive en større aktionær, skriver Sampo.

Med erhvervelsen af aktierne skal Sampo tilbyde de resterede aktionærer at købe deres aktier. Det gør Sampo til en pris på 183 kroner, en spids under den nuværende kurs.

- Det pligtmæssige købstilbud forventes ikke at øge Sampos andel af Topdanmark markant, skriver Sampo.

Hos Nykredit Markets mener Topdanmark-analytiker Ricky S. Rasmussen, at der er tale om en ren formsag.

- For år siden var de ude at sige, at de var glade for Topdanmark, men at aktien var for dyr. Siden da er den kun blevet mere dyr. Så jeg anser dette for noget, der renser luften og betyder, at der er rene linjer, siger analytikeren.

Sampo kunne blot have ventet. Så ville selskabet alligevel have nået den tredjedel af selskabet, der udløser et pligtmæssigt købstilbud. Topdanmark tilbagekøber nemlig en masse aktier hvert år. Så Sampos andel ville automatisk vokse.

- Havde de gerne villet købe hele Topdanmark, så havde de tilbudt aktionærerne en præmie. Så jeg mener ikke, at Sampo for nuværende er ude på at overtage resten af Topdanmark, siger Ricky S. Rasmussen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress