Af - 11/03-16 07:51; Opdateret: 15/03-16 09:05

Kohberg får bøde for allergifremkaldende kageKohberg får bøde for allergifremkaldende kage

Brød-giganten Kohberg skal betale 120.000 kroner i bøde, for at have solgt wienerbrød med det allergifremkaldende stof sulfit, selv om virksomheden var opmærksom på problemet

Bildstrecke im Grossformat »

Polfoto

Kohberg skal til lommerne, efter de den 12. februar i år fik en stor bøde på 120.000 kroner, da Fødevarestyrelsen havde været på kontrolbesøg.

Den danske brødgigant fik, ifølge Fødevarestyrelsens kontrolrapport, en mail fra en leverandør af æblemos om, at mosen indeholdt det allergifremkaldende stof sulfit i en mængde, der krævede mærkning.

Men på trods af, at Kohberg selv regnede sig frem til, at æblemosen indeholdt for meget sulfit, trak de ikke bagværket tilbage. Først da analyseresultater af wienerbrødet 21 dage senere viste en mængde sulfit, der kræver mærkning, trak Kohberg wienerbrødet tilbage.

Interesserer du dig for gæld, forbrug og virksomhedsdrift, og vil du opdateres om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

Rådgivningschef i Astma Allergi Danmark, Betina Hjorth, fortæller, at sulfit er et konserveringsmiddel, som nogle er allergiske overfor.

- Hvis man har astma, så kan man få astmalignende symptomer, mens det for andre kan give nældefeber, der er er kløende, rødt udslæt.

Og for allergikere er det meget vigtigt, at de kan stole på, at fødevarer, der er allergifremkaldende, er mærket rigtigt, fortæller fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, Lisbet Nordly.

- Allergikere kan blive syge og også alvorligt syge, hvis de spiser noget, de ikke kan tåle, og derfor skal fødevarevirksomhederne selvfølgelig oplyse korrekt.

Administrerende direktør i Kohberg Erik Barsøe Bohsen kalder det ‘brandærgerligt’, at Kohberg har fået bøden.

LÆS OGSÅ: Store Bededag i 'fare': Kæmpeparti hveder tilbagetrækkes

- Vi bruger så mange ressourcer på at være på forkant med den her type ting.

Han påpeger, at det er Kohbergs leverandør, der har begået en fejl. Årsagen til, at Kohberg ikke tilbagekaldte wienerbrødet med det samme, var, at sulfit fordamper under opvarmning, og wienerbrødet skulle bages, inden det kunne spises. Man regnede derfor med, at den høje mængde sulfit var forsvundet, når wienerbrødet skulle spises.

LÆS OGSÅ: Fiskefirma solgte halvt ton laks med listeria-bakterier

- Men da en analyse, vi fik lavet, viste, at der for meget sulfit i en ud af tre prøver, og så tilbagekalde vi wienerbrødet. Det informerede vi ikke Fødevarestyrelsen om, som der står i vores egne regler, vi skal, og det er i virkeligheden derfor, vi får en stor bøde.

Kohberg sendte den 2. februar et brev til virksomhedens danske og udenlandske kunder med besked om tilbagetrækningen.

LÆS OGSÅ: Tjek lige køleskabet: Æblemost med skimmel tilbagekaldes

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress