Af - 09/11-15 13:50; Opdateret: 09/11-15 14:03

Miljøstyrelsen undersøger smykkefirmaMiljøstyrelsen undersøger smykkefirma

Miljøstyrelsen går ind i smykkesag. Det sker, efter metroxpress afsløring af, at der var sundhedsskadeligt cadmium og nikkel i smykker fra dansk smykkeimportør.

storybild

Onsdag i sidste uge afslørede metroxpress, at der hverken var guld eller sølv i Vaiva.dk's smykker. Til gengæld fandt Ædælmetalkontrollen store mængder cadmium og nikkel. (Billede: metroxpress)

Smykke-webshoppen Vaiva.dk, som drives af Dansk Smykkeimport ApS, bliver nu undersøgt af Miljøstyrelsen. Det sker, efter metroxpress i sidste uge afslørede, at Vaiva.dk i strid med loven har solgt smykker, der indeholder sundhedsskadeligt cadmium og nikkel.

Miljøstyrelsen har fået udleveret metroxpress' testrapport fra Ædelmetalkontrollen, og den giver nu anledning til videre undersøgelser af Vaiva.dk's smykkesalg, siger Dorte Balle Hermansen, funktionsleder i Kemikalieinspektionen under Miljøstyrelsen.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE HER

- Rapporten indikerer, at der er sket overtrædelser af den lovgivning, vi fører tilsyn med. Vi vil nu se på virksomhedens øvrige sortiment. Typisk vil vi lave vores egne undersøgelser af smykkerne, så vi kan afdække indholdet af de tungmetaller, vi interesserer os for. Samtidig vil vi se på, hvordan Vaiva.dk har forsøgt at sikre, at de sælger lovlige produkter, altså deres egenkontrol, siger Dorte Balle hermansen og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Smykkekonge taget i sundhedsfarligt smykkefup

- Så vurderer vi sagen på det grundlag, herunder om der er overtrædelser af lovgivningen, og hvordan det i givet fald skal håndteres.

Ejer af og direktør for Dansk Smykkeimport ApS Carsten Madsen har fremsendt et udsnit af en ordrebekræftelse på et parti smykker som dokumentation for, at den kinesisk leverandør, Aili Fashion Industry & Tra e Limited, har skrevet under på, at smykkerne overholder dansk lovgivning.

LÆS OGSÅ: 18-årig snød alle til at tro på million-succes: Derfor gjorde jeg det

Det ændrer imidlertid ikke på, at det er importørens ansvar, at de importerede smykker er lovlige, fastslår Dorte Balle Hermansen.

Carsten Madsen skriver i en mail til metroxpress, at Vaiva.dk løbende får foretaget kontroltest af smykker hos Ædelmetalkontrollen, og at han vil 'igangsætte en større undersøgelse.'

LÆS OGSÅ: Kunder om Kornkonges "millionomsætning" - Vi har aldrig købt noget

Han ønsker ikke at kommentere, at Miljøstyrelsen nu går ind i sagen. Carsten Madsen har fjernet den fingerring, som indholder store mængder cadmium, samt de ørestikker, der indeholder nikkel, fra Vaiva.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress