Af - 01/07-15 11:04; Opdateret: 01/07-15 13:04

Luksus-iværksætter leverer blodrødt regnskabLuksus-iværksætter leverer blodrødt regnskab

Søren Bælums selskab Deluxlife.dk Aps tabte trekvart million kroner sidste år. Ny investor redder Deluxlife.

storybild

Den unge iværksætter Søren Bælums firma Deluxlife tjener ingen penge. Første regnskab viser et minus på knap trekvart million kroner. Ny investor holder hånden under det ifølge revisoren lukningstruede firma. (Billede: PR-foto)

Hvis ikke den unge luksus-iværksætter Søren Bælum havde fået en ny kapitalstærk investor med om bord i Deluxlife.dk, havde selskabet sandsynligvis måtte dreje nøglen om. Det fremgår af Deluxlife.dk ApS' første regnskab for 2014.

LÆS OGSÅ: Luksus-iværksætter vildleder sin kunder

Deluxlife.dk, som sælger luksusspiritus og champagne, leverede et resultat på minus 724.766 kroner og egenkapitalen var ved årets udgang væk.

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet, så like MX PENGE her

Selskabets revisor, Deloitte, konstaterer, at der er 'betydelig tvivl' om 'selskabets mulighed for at fortsætte driften' medmindre, der bliver skudt ny kapital ind i selskabet.

LÆS OGSÅ: Luksus-iværksætter erkender vildledende priser

Den ikke helt ukendte vin-investor og tidligere aktionær i Nemlig.com Per Østergaard tiltrådte den 30. marts i år som bestyrelsesformand – og redningsmand - for Deluxlife.dk ApS. Han ejer nu mere end 50 procent af selskabet. Han har så stor tiltro til Deluxlife.dk's potentiale, at han har rekapitaliseret selskabet.

- Ja, jeg har givet ansvarlig lånekapital til selskabet, siger han og tilføjer, at Deluxlife sidste år omsatte for omkring 10 millioner kroner, og at han forventer overskud i år.

LÆS OGSÅ: Luksus-iværksætter i problemer - igen

Deloitte hæfter sig i revisorerklæringen også ved, at Deluxlife i strid med selskabsloven har udlånt 46.764 kroner til en medejer af virksomheden.

Per Østergaard forklarer, at sagen handler om, at en nu tidligere medejer af Deluxlife har købt varer på kredit hos Deluxlife, men aldrig har betalt, og så er det blevet konteret som udlån i regnskabet.

LÆS OGSÅ: 20-årig luksus-iværksætter afsløret i afgiftsrod

Det ændrer imidlertid ikke på, at der er tale om et ulovligt lån. Det siger Jesper Lau Hansen, professor i selskabsret ved Københavns Universitet. Han understreger, at han ikke kender sagens detaljer, men at han på det oplyste grundlag vurderer, at revisor har ret i sin vurdering.

- Bestyrelsesformandens (Per Østregaard, red.) forklaring lyder plausibel. En virksomhedsdeltager må godt handle med sit eget selskab - også på kredit. Men det kan være forkert at opgive det som et lån, da långivning til ejerkredsen er ulovligt, siger Jesper Lau Hansen.

LÆS OGSÅ: Luksus-iværksætter fanget i salg af LEGO-kopier

Konsekvensen af en lovovertrædelse kan være, at selskabets ledelse i sidste ende kan gøres personligt erstatningsansvarlige. Det betyder ifølge Jesper Lau Hansen, at ledelsen - det vil Søren Bælum og Per Østergaard - kan komme til at hæfte personligt for lånet, hvis det ikke lykkes dem at inddrive gælden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Bælum, som er bortrejst.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress