Af Ritzau - 11/10-16 12:01

Vismænd råder til at vente med skattelettelserVismænd råder til at vente med skattelettelser

Der er formentlig råd til at bruge lidt flere penge fremover, men endnu er prognoserne for usikre, lyder det.

storybild

De økonomiske vismænd offentliggør to gange om året en vurdering af dansk økonomi. Her ses i midten i blå jakke professor Michael Svarer, der som overvismand står i spidsen for formandskabet for De Økonomiske Råd. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Dansk økonomi er sund. Så sund, at finanspolitikken faktisk er overholdbar.

Hvis ellers de senere års mange reformer får de effekter, politikerne har regnet med, vil der derfor være råd til enten at lette skatten. Eller bruge flere penge på velfærd.

Det budskab står at læse i efterårsrapporten fra formandskabet for Det Økonomiske Råd, kaldet vismændene.

Alligevel bør politikerne vente lidt endnu, før de lemper finanspolitikken, lyder rådet.

De senere år har politikerne blandt andet ændret dagpengesystemet, hævet pensionsalderen og reformeret reglerne for førtidspension og fleksjob.

Men det er langt fra sikkert, at reformerne øger arbejdsstyrken så meget som forventet, pointerer vismændene

- Det kan ikke anbefales at beslutte ufinansierede lempelser, før der er større sikkerhed for, at den ventede styrkelse af de offentlige finanser realiseres, skriver de.

Skattelettelser er et centralt tema i forhandlingerne om dansk økonomi frem til 2025. Liberal Alliance kræver at topskatten sættes ned med fem procentpoint. Regeringen har kun foreslået topskattelettelser for indkomster op til en million.

Til gengæld vil regeringen lette skatten for folk, der går fra ledighed til arbejde. Også folk med lave indkomster og personer, der sparer op til pension, skal have skattelettelser, mener regeringen.

Vismændene roser overordnet set, at regeringen har fokus på at øge produktiviteten.

- Lavere topskat må forventes at øge arbejdstiden og samtidig anspore til at søge job med en højere løn og derved større værdiskabelse for samfundet, skriver de.

- Herudover vil jobfradraget bidrage til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, fordi det øger den økonomiske gevinst ved at overgå fra overførselsindkomst til beskæftigelse for relativt lavtlønnede.

Vismændene blåstempler desuden regeringens ønske om at udskyde det tidspunkt, hvor dansk økonomi skal være i balance til 2025. Siden 2011 har der ellers været enighed om, at det skulle ske i 2020.

De advarer dog om, at det øger risikoen for, at politikerne pludselig bliver nødt til at bremse op, hvis økonomien ikke udvikler sig som ventet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress