Af Anders Malling Beck - 06/03-15 18:35; Opdateret: 06/03-15 21:55

Skat: Allerede nu kan du tjekke, om du skal have penge tilbageSkat: Allerede nu kan du tjekke, om du skal have penge tilbage

Allerede fredag er det muligt at tjekke sin årsopgørelse, så man kan se, om man har fået penge tilbage i skat. 9. april går det for alvor løs.

storybild

(Billede: Polfoto)

Allerede nu kan danskerne gå ind på Skats hjemmeside og tjekke, om man er en af de heldige, der året igennem har betalt for meget i skat og dermed får penge retur.

Det oplyser Skat i en video på myndighedens Facebook-side.

Officielt er det ellers først mandag 9. marts, at 4,4 millioner borgere efter planen kan klikke sig ind på årsopgørelsen for 2014.

LÆS OGSÅ: Skat gør klar til kaos inden årsopgørelser

Ifølge Jan Topp Rasmussen, it-direktør i Skat, fungerer siden lige nu, som den skal.

- Lige nu og her sidder vi og tester og sikrer at testen fungerer, så årsopgørelsen er klar til 9. marts, siger han i videoen.

Går man fredag aften selv ind på TastSelv for at være en af de første, der får svar, får man dog besked på at vente.

- Din estimerede ventetid er mere end en time, står der.

Forventer 100.000 opkald
De seneste par år har Skat døjet med store tekniske problemer i forbindelse med udgivelsen af årsopgørelserne, hvor hjemmesiden for eksempel er gået ned.

LÆS OGSÅ: Politi: Mandag skal du være ekstra opmærksom på skattesvindlere

Derfor har Skat også forberedt sig på de mange problemer, der vanen tro får telefonerne til at gløde hos Skat.

Blandt andet er der kaldt ekstra folk på arbejde til at håndtere de over 100.000 opkald, som Skat forventer at skulle besvare i den første uge.

I alt 450 medarbejdere er kaldt ind for at være behjælpelige, når borgere ringer.

LÆS OGSÅ: EL kræver uvildig undersøgelse af Skat efter skattely-læk

Skat har i år i øvrigt forsøgt at gøre processen lettere for skatteyderne.

Tidligere år har det været nødvendigt at indtaste oplysninger, som man allerede havde indtastet. Men det er altså anderledes i år, hvor Skat har sørget for at oplysningerne automatisk bliver overført til årsopgørelsen.

- Men derfor skal man alligevel kontrollere tallene og oplyse, hvis man har ændringer eller tilføjelser. Det gælder for eksempel befordringsfradrag og eventuelle lejeindtægter, siger Richard Hanlov, underdirektør i Skat.

LÆS OGSÅ: Skat gjorde intet ved læk om skattely - og skjulte det

LÆS OGSÅ: Skat jagter sort arbejde: 747 private besøg

LÆS OGSÅ: Smæk eller penge retur? Sådan får du et smugkig hos SKAT

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress