Af - 19/08-15 10:23; Opdateret: 19/08-15 12:06

Kunder raser over mode-webshopKunder raser over mode-webshop

18-årig iværksætter erkender regelbrud og kritisabel tøjkvalitet. Vi er allerede godt i gang med at rette op, siger han.

storybild

Milavue er en modewebshop, som er startet op af den unge iværksætter Mathias Laurits Bo Jensen. Han erkender, at flere regler er blevet brudt på shoppen. (Billede: Screenshot fra Milavue.com)

Misbrug af Trustpilot, ulovlige træk fra kundernes konti, og rasende kunder, der på Trustpilot klager over elendig tøjkvalitet, som ikke lever op til produktbeskrivelsen på webshoppen.

Mode-webshoppen Milavue.com, som ejes af den 18-årige iværksætter Mathias Laurits Bo Jensen, har problemer med at holde sig inde for lovgivningens rammer.

- Det er det mest uprofessionelle jeg nogensinde har oplevet! Tænk at man ikke kan få sine penge igen efter al den besvær med dem! Har aldrig nogensinde modtaget noget af det som jeg bestilte til at starte med og får nok aldrig nogensinde mine penge igen som det ser ud nu! Tak for det Milavue, det er over 400 kr ud af vinduet!
Azalie Winther, på Trustpilot.dk den 4. august 2015

For eksempel markedsfører Milavue.com sig i strid med markedsføringsloven på sin webshop med fem grønne Trustpilot-stjerner, selv om sandheden er, at knap halvdelen af trustpilot-anmelderne har givet Milavue.com én rød stjerne, og shoppen i virkeligheden har tre gule stjerner.

LÆS OGSÅ: Dansk iværksætter hyldes af CNN som fremtidens mand

Trustpilot ser med alvor på misbruget.

- Det er afgørende for Trustpilot, at man kan stole på vores brand. Derfor er det også helt uacceptabelt, hvis en virksomhed viser et antal stjerner, der ikke svarer til det reelle antal. Når vi bliver opmærksomme på det, kontakter vi virksomheden og beder dem om at rette det øjeblikkeligt, siger kommunikatioschef i Trustpilot Mathilde Lykke Bülow:

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet, så like MX PENGE her

Mathias Laurits Bo Jensen siger, at Milavue er i gang med at fjerne de misvisende Trustpilot-stjerner. Samtidig medgiver han, at det er i strid med reglerne for e-handel, at Milavue har trukket kundernes penge, før varerne var afsendt, og at kundernes klager over tøjkvaliteten var berettiget.

LÆS OGSÅ: Luksus-iværksætter erkender vildledende priser

- Vores første leverandør levede mildest talt ikke op til forventninger. Derfor har vi skiftet leverandør, så kvaliteten af tøjet nu er i orden, siger han og tilføjer:

- Alle kunder, som føler de ikke er retfærdigt behandlet, skal bare skrive til os, så finder vi en løsning på det. Vi har ikke været ude på at snyde nogen, men vi har ikke gjort det godt nok på mange punkter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress