Af - 27/06-16 19:09

Sådan skal falske konkurrencer på Facebook udryddesSådan skal falske konkurrencer på Facebook udryddes

Der bliver kortere og kortere mellem falske konkurrencer på Facebook. Forbrugerombudsmanden forsøger at komme konkurrencerne til livs.

Bildstrecke im Grossformat »
Ifølge opslaget kan man vinde 20 minutter i Illum, København, hvor man kan tage alt det, man vil. 5.000 danskere var hoppet på konkurrencen, men den var falsk. Læs mere om konkurrencen ved at trykke på linket. .. Sådan lokkede en falsk konkurrence danskerne til at like, dele og kommentere. De fik 25.000 til at hoppe i fælden. Det skrev metroxpress en artikel om, som du kan læse ved at klikke på linket. Metroxpress skrev for nyligt om, at du kunne få et lækkert og dyrt produkt fra en af Fonas konkursforretninger. Men Fona er hverken gået konkurs, og konkurrencen var ikke ægte, lød svaret fra Fona til metroxpress. Læs hele artiklen ved at trykke på linket. Sådan lød præmien på en konkurrence, som forleden fyldte på Facebook. Mere end 35.000 danskere deltog i konkurrencen - eller de troede, de deltog, for konkurrencen viste sig at være falsk. Læs mere om konkurrencen ved at trykke på linket nedenunder. Christian Itzchaky Larsen påstod i et opslag på Facebook, at han ville give to Justin Bieber koncertbilletter ud gratis. Det fik Facebook-brugere til at gå amok. Og da Christian Itzchaky Larsen eftefølgende snød dem ved at skrive til hver enkelt, at de havde fundet, gik de endnu mere amok. Hele 'snydeforløbet' blev dokumenteret i en video, som Christian Itzchaky Larsen har lavet. Se den ved at trykke på linket. I januar gik dette opslag på Facebook helt amok. Jacob Riis skrev, at han havde en Macbook Air-computer til overs, som han ville give væk. Opslaget fik over 33.000 likes, 37.000 kommentarer, og blev delt mere end 4.500 gange. Konkurrencen viste sig dog at være falsk. Læs mere om konkurrencen ved at trykke på linket nedenunder. .. som viste sig at være falsk. Konkurrencen gik amok på Facebook i påsken, hvor mere end 45.000 danskere likede, delte og synes godt om konkurrencens opslag. Læs mere om konkurrencen ved at trykke på linket nedenunder.

Klik dig gennem billedgalleriet og få eksempler på konkurrencer på Facebook, der viste sig at være falske - og som mange danskere hoppede på.

"Vind 20 minutter i Illum, og tag alt det, som du vil have."

Dette er bare ét eksempel på en af de seneste konkurrencer på Facebook, der lokkede danskerne til at like, dele og kommentere i håbet om at vinde præmien. Men konkurrencen var falsk, for det var ikke Illum, der stod bag konkurrencen, eller som ejede den Facebook-side, som konkurrencen var postet på.

I den eneste tid er der opstået rigtig mange falske konkurrencer på Facebook, og tusinder af danskere er gået lige i fælden. Men hvad bliver der gjort for at forhindre konkurrencerne?

Hos Forbrugerombudmanden har man gjort lidt forskelligt:

- Vi er i gang med at undersøge, hvem der står bag konkurrencerne, så vi forhindrer, at der opstår nye. Men det er en svær opgave. Dertil er vi konstant i kontakt med Facebook med henblik på at få konkurrencerne fjernet, siger konstitueret kontorchef hos Forbrugerombudsmanden, Katrine Neergaard til metorxpress.

Hun fortæller derudover, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en af konkurrencerne.

Vil du opdateres med artikler om falske konkurrencer, så like MX Penge på Facebook.

Hos Forbrugerrådet Tænk har man ladet Forbrugerombudsmanden tage teten:

- Vi overvejer at sætte mere massivt ind over for konkurrencerne, men i første omgang afventer vi, hvad der kommer ud af, at Forbrugerombudsmanden har taget emnet alvorligt op i form af at politianmelde konkurrencerne, siger Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk til metroxpress.

Hvis der ikke kommer nogen større effekt ud af Forbrugerombudsmandens indsats, vil Forbrugerrådet tage fat i Facebook.


De falske konkurrencer er et ret stort problem generelt på Facebook, og det er vi meget opmærksomme på. Vi mener, er skal gøres noget ved det.

Hun erkender dog, at indsatsen kan blive en form for ildebrandsslukning, hvis der ikke foretages en forbyggende indsats.

- Jeg kan ikke helt gennemskue, hvordan vi kan være proaktive, så vi får stoppet konkurrencerne, inden de lander på Facebook. Det er jo en kriminalitetsform, der er svær at bremse forud, siger Anette Høyrup.

En af metoderne kan være at få folk til at stoppe med at deltage i konkurrencerne. Den pointe har online-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen, der er direktør for IT-firmaet anytech365, tidligere nævnt overfor metroxpress:

Folk liker og deler de her konkurrencer ukritisk, og derfor er det nemt for bagmændene at få succes med dem. Konkurrencerne har alle det til fælles, at du kan vinde noget ved bare at blinke med øjnene. Man tænker 'jeg kan lige så godt like bare for en sikkerhedsskyld', og det er den tankegang, som virksomhederne spiller på.
Det siger Janus R. Nielsen.

De falske Facebook-konkurrencer vil ifølge eksperten være i omløb, så længe folk uden kritisk sans liker og deler indhold.

På Facebook har private forsøgt at sprede budskabet om de konkrete, falske konkurrencer, så folk stopper med at deltage. Eksempelvis bliver nogle af de falske konkurrencer lagt op på Facebook-gruppen "Falske konkurrencer" for at advare andre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Facebook. Men talspersonen for Facebook, Peter Münster henviser til en tidligere udtalelse, hvor han forklarer, at Facebook fjerner konkurrencerne, når de bliver opmærksomme på dem.

- Hvis ikke det er tilstrækkeligt, at vi fjerner det pågældende indhold, kan vi vælge at suspendere profilen i en periode. Det kan for eksempel være i syv dage eller i 30 dage. I særligt grelle tilfælde kan vi også vælge at fjerne en side eller slette en profil, har Peter Münster tidligere udtalt til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Datingfirma politianmeldt: Snød hundredvis af danskere

LÆS OGSÅ: 25.000 danskere er hoppet på disse to falske konkurrencer

LÆS OGSÅ: Bilka advarer imod fupkonkurrence: Mere end 6000 er snydt

LÆS OGSÅ: Tusindvis af danskere er hoppet på denne falske konkurrence på Facebook

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper Mark folk til ikke at deltage i falske Facebook-konkurrencer

LÆS OGSÅ: Ny hjemmeside kan spotte om Facebook-konkurrencer er falske

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress