Af - 17/08-15 12:29

'Naturvidenskab? Jamen, hvis du synes, mor ...''Naturvidenskab? Jamen, hvis du synes, mor ...'

23-årige Katharina Thule ville være alt andet end ingeniør, men hendes forældre påvirkede hende, og i dag læser hun til eksportingeniør. Det er bekymrende, siger ekspert.

Bildstrecke im Grossformat »

Her kan du se, hvilke uddannelser forældre mest og mindst forsøger at påvirke deres børn til at vælge. (Listen begynder med de mest "forældre-populære") Kilde: Ingeniørforeningen, IDA.

Hvad vil jeg være, når jeg bliver stor?

Det spørgsmål stiller alle børn sig selv, men en ny undersøgelse viser, du dine forældre hellere end gerne vil bestemme dit svar. Halvdelen af forældrene påvirker nemlig deres børn til at vælge uddannelse.

Det er bekymrende for samfundet. Hvis barnet synes, det skal leve op til forældrenes forventninger, kan vi risikere, at der går længere tid, før de unge finder ud af, hvad det egentlig er, de gerne vil. Det forlænger uddannelsestiden.
Det siger Ulla Højmark Jensen, der er forsker i unge og ungdomsuddannelse ved Aalborg Universitet.

Hun siger at forældrene påvirker de unge på en indirekte måde, fordi det nok er de færreste forældre i dag, der vil have siddende på sig, at de bestemmer, hvad de unge skal gøre.

23-årige Katharina Thules forældre er begge ingeniører, og derfor gad hun ikke også blive ingeniør.

Mine forældre ville jo helst have, at jeg læste det samme, som de havde læst, og de snakkede meget positivt om uddannelsen. I sidste ende tog jeg selv beslutningen om også at blive ingeniør, men det er svært at vælge anderledes, når ens forældre påvirker én.
Det siger Katharina Thule fra Hellerup, der i dag læser til eksportingeniør på fjerde år.

Katharina Thules forældre hjalp hende blandt andet med at finde en virksomhed, hun kunne komme i skolepraktik hos. Det blev it-virksomheden IBM, hvilket var et skridt i retningen af at blive ingeniør.

- Da jeg skulle vælge studie, viste min mor mig eksportingeniørstudiet, og så fandt jeg det ret spændede, siger Katharina Thules, der ikke siden har fortrudt sit valg.

Selvom Katharina Thules ikke har fortrudt sin uddannelse, kan forældrenes påvirkning føre til, at den unge føler sig snydt for ikke helt selv at have taget beslutningen. Det har Ulla Højmark Jensen forsket i:

Hun har fulgt efterskoleelevers uddannelsesvejledning. Her fandt hun frem til, at de elever, der ikke havde brug for vejledning, fordi de 'selvfølgelig' bare skulle i gymnasiet, efterfølgende savnede reflektionsprocessen. De blev ikke udfordret og følte ikke, at de havde taget aktiv stilling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress