Af - 01/09-16 22:00

Danskerne siger rungende nej til højere pensionsalderDanskerne siger rungende nej til højere pensionsalder

Massiv modstand mod højere pensionsalder blandt ikke mindst DF-vælgerne gør det umuligt for Løkke at få Thuelsen Dahl med på at imødekomme Samuelsens ultimative topskattekrav, vurderer politisk kommentator Henrik Qvortrup.

storybild

DF-formand Kristian Thulesen Dahl kan under ingen omstændigheder overbevise sine ufaglærte kernevælgere om, at pensionsalderen skal hæves for at kunne finansiere topskattelettelser til højtlønnede LA-kernevælgere, lyder analyser fra politisk kommentator Henrik Qvortrup (Billede: scanpix)

Den ophedede debat om topskattelettelser for landets allerrigeste og det politiske drama mellem Liberal Alliances formand Anders Samuelsen på den ene side, og statsminister Lars Løkke Rasmussen på den anden, har de seneste døgn stjålet overskrifterne.

Men under den åbenlyse hvem-blinker-ført-duel mellem Samuelsen og Løkke, ligger et ulmende opgør mellem Dansk Folkeparti og Venstre, som meget vel kan vise sig at blive udslagsgivende for, om Løkke kan samle flertal for sin 2025-plan.

LÆS OGSÅ: Samuelsen holder fast i topskattekrav: - Intet er ændret

Danskere siger nemlig med et klart flertal på 61 procent rungende nej til at hæve pensionsalderen fra 67 til 67,5 år fra 1. januar 2015 oven i den allerede vedtagede løbende korrektion af pensionsalderen, som vil stige yderligere i takt med befolkningens stadigt stigende levealder. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere er hele 71 procent modstandere af forslaget, som skal være med til at finansiere regeringens planer om sænke topskatten. Netop den markante modstand mod højere pensionsalder blandt DF-vælgerne kan gøre det umuligt for Løkke at imødekomme Samuelsen ultimative krav om at topskatten sænkes fra 15 til 10 procent – også for de allerrigeste.

LÆS OGSÅ: Løkke tager Liberal Alliances valgtrussel om topskat roligt

Det er ganske enkelt ’no go’ for DF-formand for Kristian Thulesen Dahl at at skulle sende sine ufaglærte kernevælgere senere pension for at give Liberal Alliances højtlønnede kernevælgere en stor skattelettelse, vurderer politisk kommentator Henrik Qvortrup:

- Man skal have gået mere en et år på spindoktor-skolen for at kunne sælge den til DF-vælgerne! Løkke har i forvejen meget få manøvremuligheder. Det her sætter Løkke i en umulig situation, som ikke giver ham mulighed for at imødekomme Samuelsens ultimative krav om at lette topskatten for de allerrigeste, for han får aldrig Thulesen Dahl med, siger han op tilføjer:

- Samfundsøkonomisk har det ikke den store betydning om også indkomster over en million kroner får lettet topskatten, men det har en kæmpe symbolsk værd.

LÆS OGSÅ: Mette F vil ikke redde Løkke fra Anders Samuelsen

Knap halvdelen – helt præis 47 procent - af danskerne er ’alt taget i betragtning’ modstandere af Løkkes 2025-plan, mens 35 procent for. Resten er i tvivl.

Løkke kan dog glæde sig over, at et flertal på 57 procent af vælgerne i blå blok ’alt tager i betragtning ’ er ’meget for’ eller ’noget for’ hans plan. Heriblandt: 76 procent af V-vælgerne, 60 procent af LA-vælgerne, 60 procent af K-vælgerne, mens Løkke kun får opbakning til sin plan fra et mindre tal på 38 procent af netop DF-vælgerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress