Af Ritzau - 30/11-16 12:50

Branche: EU skal i højere gear for at bruge grøn strømBranche: EU skal i højere gear for at bruge grøn strøm

Godt nyt for erhvervslivet. Men EU bør være langt mere ambitiøs med at bruge grøn strøm, mener energibranchen.

storybild

De faldende priser på vedvarende energi betyder, at EU's planer i vinterpakken kan blive overhalet af virkeligheden, mener brancheorganisationen Dansk Energi. Den opfordrer EU-Kommissionen til at bruge den klimavenlige strøm langt mere end i dag. (Billede: Free/Colourbox)

Den store energipakke, som onsdag er søsat af EU-Kommissionen i Bruxelles, rummer store muligheder for dansk erhvervsliv.

Men samtidig er den såkaldte vinterpakke ikke nær ambitiøs nok, når det gælder at bruge vores grønne strøm til flere formål.

Det mener Anders Stouge, vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Energi, som repræsenterer blandt andet kraftværkerne.

- Virkeligheden kan meget vel komme til at løbe hurtigere, end hvad kommissionen og regeringschefer har besluttet. Se blot på, hvordan prisen på vedvarende energi falder hurtigere end forventet, siger Stouge.

Vinterpakken er den største lovpakke på energiområdet i mange år. Den skal som værktøjskasse bane vejen for den CO2-reduktion, vedvarende energi og energieffektivitet, som EU's stats- og regeringschefer har vedtaget for 2030.

Derfor betyder pakken også store potentialer for danske virksomheder, siger Anders Stouge.

Men de faldende priser på rene energikilder som vindkraft og solceller kan overhale EU's planer, understreger vicedirektøren.

- Det betyder, at kommissionen bør være meget mere ambitiøs, når det gælder forbrug af vores stadigt grønnere strøm, siger han.

Strøm fra vindmøller og solceller kan ifølge eksperterne i langt højere grad bruges i køretøjer og til opvarmning af huse via varmepumper.

- Hvis vi skal være et "samfund baseret på grøn strøm", som det står i det nye regeringsgrundlag, så skal kommissionen noget højere op i gear og arbejde for bedre anvendelse af strøm fra vedvarende kilder, siger Anders Stouge.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress