Af - 07/03-16 06:00

Her er boligsvindlernes nye metode til at snyde dig påHer er boligsvindlernes nye metode til at snyde dig på

Når en verificeret, dansk bruger på en boligportal spørger dig, om du vil leje hendes lejlighed - ja så kan du ikke længere være sikker på, at det ikke er en svindler.

Bildstrecke im Grossformat »

Der sker flere og flere tilfælde af boligsnyd, og svindlen bliver samtidig mere avanceret. Klik her for at få fem råd til, hvordan du undgår boligsnyd.

I flere af Danmarks storbyer kan det være svært at finde sig en lejebolig. Men jagten bliver ikke kun vanskelig af, at der kan være langt mellem de gode tilbud - boligsvindlerne bliver også flere, og samtidig bliver deres svindelnumre mindre gennemskuelige.

- Boligsvindel sker oftere og oftere og svindlen bliver mere organiseret, siger Helene Toxværd, der er landsformand for LLO, Lejernes landsorganisation til metroxpress og fortsætter:

Man skal passe rigtig, rigtig godt på sig selv, når man søger efter en lejebolig, for der er saftsuseme mange platugler i øjeblikket, der spekulerer direkte i, at markedet er presset. Mange unge, der søger en lejebolig, lever i en permanent stresstilstand, og derfor er de meget mere sårbare i forhold til professionelle svindlere.
Det siger Helene Toxværd.

Interesserer du dig for boliglån, boligsøgning og boligpriser, og vil du opdateres om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

Hos BoligPortal har man i årets første måneder registeret falske boligannoncer som aldrig før. Samtidig er det mere vanskeligt for BoligPortalen at holde trit med boligsvindlerne, fordi deres metoder bliver mere avancerede.

- Lejerne er ved at kunne gennemskue den klassiske form for boligsnyd. Det er den, hvor udenlandske bagmænd opretter falske annoncer og forsøger at franarre boligsøgende et depositum. Svindlerne bilder den boligsøgende ind, at udlejer er i udlandet, og derfor ikke kan fremvise boligen, men at den boligsøgende kan få tilsendt nøglen til boligen, hvis han eller hun overfører pengene, fortæller administrerende direktør for BoligPortalen, Henrik Løvig, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Vær opmærksom: Ny svindel-SMS i omløb

Men en dansk oversættelse, der lugter langt væk af Google Translate, betyder heldigvis, at de boligsøgende nemt gennemskuer denne form for svindel. Samtidig kan boligsiderne let optrævle den slags svindel, fordi udlejeren blandt andet har et udenlandsk navn.

Men med den nye og mere avancerede form for svindel, som BoligPortal har registeret, kan svindlerne komme udenom ovennævnte fejl.

LÆS OGSÅ: Flere bliver snydt og bedraget på internettet

- Vi ser, at nogle svindlere har udviklet såkaldte phisingmails og phisingsites. Det er svindelnumre, som vi også kender fra bankverden, hvor svindlerne forsøger at franarre brugernes oplyser ved at efterligne firmaernes design, siger Henrik Løvig.

Phisingmails går ud på, at svindlerne sender de boligsøgende mails, under dække at være sendt af BoligPortal. I mailen er et link til det, der skal ligne BoligPortals login-side. Hvis de boligsøgende logger ind på den falske side, afgiver de deres loginoplysninger til svindlerne.

LÆS OGSÅ: Politiet deler dating-advarsel: Pas på denne type

Svindlerne bruger de boligsøgendes loginoplysninger til at oprette flaske annoncer i danskernes profiler. Et trick flere profilejerne først opdager for sent, hvis de ikke er aktive på BoligPortal.

De brugere, hvis konto bliver hacket, er ofte verificeret af BoligPortal. Derfor har vi paraderne mere nede, og sådan er det svære for os at gennemskue, om annoncen er falsk.
Det siger Henrik Løvig.

LÆS OGSÅ: Hus Forbi advarer om svindel-sælgere

Den administrerende direktør for BoligPortal forklarer, at svindlerne også er begyndt at skrive direkte til de boligsøgende fra de falske profiler for at fortælle, at de har en lejlighed, de gerne vil leje ud. Dette skiller sig også ud fra det klassiske boligsnyd, hvor det typisk var de boligsøgende, der selv kontaktede det, de troede, var en reel udlejer til en attraktiv lejlighed.

- Vi forsøger at komme den nye form for boligsvindel til livs ved at være skeptiske overfor de udlejere, der kontakter rigtig mange boligsøgende. Ser vi en adfærd, der stikker ud, tager vi fat i det, siger den administerende direktør for BoligPortal.

Hos LLO forsøger man at komme svindlen til livs ved at oplyse.

- Vi kan ikke gøre så meget andet, for hvis de rigtig bliver svindlet, er det en politisag, siger landsformanden for LLO, Helene Toxværd.

LÆS OGSÅ: Ny fup-konkurrence snyder tusindvis af danskere

LÆS OGSÅ: Advarsel: Falsk nyhedsopslag på Facebook er en fælde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress