Af - 05/10-16 12:19

I fremtiden vil du kunne få leveret din pizza af UberI fremtiden vil du kunne få leveret din pizza af Uber

Efter en længere testperiode udruller Uber nu sit nye udbringningskoncept, UberEats. Ekspert spår Ubers nye forretning gode chancer i det danske marked.

Bildstrecke im Grossformat »

Her er billeder fra det pressemøde, hvor UberEats blev introduceret.

Uber er kendt som appen, der kan sætte dig i forbindelse med private chauffører, og som for en billig penge vil transportere dig fra A til B. Men nu udvider Uber sit koncept.

Den populære deleøkonomi-app vil nemlig etablere et samarbejde med restauranter i Europa om at bringe deres mad ud til kunderne.

Konceptet blev i tirsdags en realitet i Amsterdam, og torsdag vil befolkningen i Dubai, Johannesburg og Tokyo også kunne benytte sig af UberEats.

I fremtiden vil også danskerne kunne få leveret en pizza til døren af en Uberchauffør.

- Vores ambition er, at vi på længere sigt er i alle byer, og København er ingen undtagelse, siger Ubers nordiske kommunikationschef Oliver Carrà til metroxpress.

Like MX Penge på Facebook og bliv opdateret med artikler om nye forretningsinitiativer.

Han mener, at potentialet er stort Danmark.

- Vi tror, at UberEats vil fungere glimrende i København, som er kendt for sine fantastiske restauranter og madkultur, siger Oliver Carrà.

LÆS OGSÅ: Uber efterspørger nye danske regler i skattestrid

Uber har allerede testet det nye forretningsområde i flere byer, og på baggrund af deres test kan de nu love, at den maksimale leveringstid med UberEats bliver 30 minutter.

Men det er ikke det eneste lokkende ved modellen:

I modsætning til andre udbringsfirmaer fungerer UberEats ved, at der hverken er en minimumsordre eller ekstra udbringsgebyrer. Hvordan profitten på salget skal fordeles er altså op til UberEats og restauranterne.

LÆS OGSÅ: Liste: Her er de ting, vi MEST og MINDST vil leje ud mod betaling


Det er rigtig godt set af Uber, at de kan udvide deres virke som transportkanal. UberEats har rigtig gode muligheder for at blive dominerende på det her område.
Det siger Jan Damsgaard, professor i digitalisering på Copenhagen Business School og digital vismand.

Han forudser, at UberEats vil sprede forretningen ud til flere serviceydelser på det danske marked.

- I fremtiden vil en Uber-taxa køre med en varm pizza på forsædet, en gammel dame på bagsædet og fyldte indkøbsposer fra det lokale supermarked i bagagerummet, siger Jan Damsgaard.

LÆS OGSÅ: Kendt hotdogsted lukker: Det har ikke været en fantastisk forretning

Han tror ikke, det bliver noget problem for Uber at få en fod inden for hos de lokale restauranter og pizzeriaer, selv om UberEats vil kræve en del af restaurantens fortjeneste.

- En stor del af de udgifter, der er forbundet med at drive restaurant, er at lønne personalet og betale husleje. Derfor er der mange spisesteder, der i forvejen giver 20 procent rabat, hvis man køber maden som take away, siger Jan Damsgaard.

UberEats leveringskoncept flugter ifølge professoren godt med danskernes tadition for ikke at betale for service.

Men selv om Ubers nye koncept bliver spået en lovende fremtid, er direktøren for konkurrenten Just Eat ved godt mod:

Man skal altid være opmærksom på sine konkurrenter, især når det er sådan en stor spiller, der står bag. Men i London, hvor både Just Eat og UberEats eksisterer, vokser Just Eat fortsat.
Det siger Carsten Boldt, direktør i Just Eat til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Ekspert om Ubers nye skatteknap: Ikke en god idé samlet set

Han fortæller, at markedet for take away vokser tre procent hvert år, og derfor kommer det ikke bag på ham, at andre er interesserede i at få en del af kagen.

- Jeg ser dog ikke Just Eat som i direkte konkurrence med UberEats, da vi er meget mere end bare leveringsdelen, siger Carsten Boldt.

I de kommende måneder vil UberEats integrere sig i Brussels, Stockholm, Hong Kong, Taipei, Jakarta og Bangkok.

LÆS OGSÅ: Uber vil lade chauffører melde sig til Skat med en knap

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress