Af Ritzau - 23/08-16 14:15

Billige realkreditlån: Flexrenter sætter ny bundrekordBillige realkreditlån: Flexrenter sætter ny bundrekord

Nykredits renteauktioner er overstået med et særdeles positivt udfald for kunder med variable lån.

storybild

Boligejere, der vælger variabelt forrentede lån, har udsigt til rekordlave renter. (Billede: Scanpix/Kasper Palsnov)

Boligejere med variabelt forrentede lån kan nyde godt af det ekstremt lave renteniveau for tiden.

Det gælder særligt dem, der står og skal have tilpasset deres rente i september.

Rentetilpasningsauktionerne for kunder med lån i Nykredit og Totalkredit er netop overstået, og her satte renterne ny bundrekord.

De endte på -0,05, -0,01 og 0,19 procent for henholdsvis F1-, F3- og F5-lån, og det betyder reelt, at investorerne er villige til at betale boligejerne for at låne penge ud i op til 3 år.

Men på grund af de forhøjede bidragssatser, som Nykredit indførte pr. 1. juli, vil F1-lånerne rent faktisk ende med en højere ydelse, end de har haft hidtil.

Andre slipper derimod billigere, fortæller Nykredits seniorøkonom, Jeppe Borre.

- F5-låntagerne går det største ydelsesfald i møde på omkring 5000 kroner om året pr. million, mens F3'erne kan se frem til omkring 1000 kroner mere mellem hænderne om året.

Alt i alt er der afholdt auktioner for 40,5 milliarder rentetilpasningslån i denne omgang.

Det er dog ikke kun de variabelt forrentede realkreditlån, der er billige for tiden.

Kursen på et fastforrentet lån med en kuponrente på 2,0 procent ligger lige nu omkring 98,5, og det er også tæt på det historiske bundniveau, som blev sat i begyndelsen af 2015.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress