Af - 25/10-16 22:11; Opdateret: 26/10-16 10:49

TV: 18-årige Rasmus bliver ved med at spytte virksomheder udTV: 18-årige Rasmus bliver ved med at spytte virksomheder ud

I dag har den kun 18-årige iværksætter Rasmus Kaspar Jensen åbnet sin syvende virksomhed. Som 15-årig solgte han hjemmesyede klude, nu sælger han eksotisk slik online.

Pringles med burgersmag, champagne-Jelly Beans og Hershey’s chokolade med cookies. I dag har 18-årige Rasmus Kaspar Jensen åbnet sin syvende virksomhed, hvor han sælger udenlandsk slik på nettet:

- Folk kan købe en boks online, hvor der er eksotisk slik i. Det er federe at tage noget sjovt slik frem, når man har gæster end altid at servere den samme kedelige æske chokolade, fortæller Rasmus til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Her er ALT det slik vi savner fra barndommen

Rasmus sælger kun slik fra USA nu, men han har planer om at udvide sortimentet til slik fra Japan og Mexico. Men Rasmus fortid som iværksætter startede med et noget anderledes varesortiment:

- Det hele startede, da jeg var 15 år og gik på efterskole. Der havde jeg en lille virksomhed, der solgte mikrofiberklude, som rensede ens iPhoneskærm, fortæller Rasmus.

Rasmus var selv træt af, at hans telefonskærm var fedtet. Så da en ældre elev på efterskolen solgte kludevirksomheden for bare 300 kroner, slog Rasmus og en ven til.

- 150 kroner hver var ret billigt. Det eneste problem var, at vi ikke selv kunne sy kludene. Derfor hjalp mine forældre mig med at sy. Faktisk var det primært min far, der hver aften sad og syede, fortæller Rasmus.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om forbrug, iværksætteri og arbejdsmiljø.

Iværksætter på fuldtid
Iværksætterdrømmen kommer fra hans farfar, som også har drevet sin egen virksomhed. Og selvom hans venner, synes han skal have sig en hobby som at spille computer, så kribler det i Rasmus fingre, når han starter en ny virksomhed:

- Jeg kan ikke sidde stille i så mange timer. Og så er det fedt at starte nye virksomheder. Man har en mere fri følelse, end når man arbejder for nogen, siger Rasmus.

Den unge iværksætter håber, at han en dag kan udleve drømmen om at være iværksætter på fuldtid.

LÆS OGSÅ: 15-årig succes-iværksætter: Jeg fjanter ikke pengene væk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress