Af - 05/07-16 23:07

Adgangskravene til studielejligheder er skudt i vejretAdgangskravene til studielejligheder er skudt i vejret

På bare et år er det blevet næsten 300.000 kroner dyrere at købe studielejlighed i København, viser ny opgørelse.

storybild

Priserne på lejligheder i de store studiebyer er steget markant siden samme tidspunkt sidste år. (Billede: scanpix/arkiv)

I dag er der ansøgningsfrist til de videregående uddannelser, og det er ikke blevet lettere for kommende studerende at finde en studielejlighed, da adgangskravene til forældrekøb i de store studiebyer er steget siden samme tidspunkt sidste år.

I Københavns Kommune koster en gennemsnitlig studielejlighed på 60 kvadratmeter nu knap 2,1 millioner kroner eller næsten 300.000 kroner mere end sidste år, mens prisen er steget med knap 200.000 kroner i Aarhus, hvor gennemsnitsprisen på en studielejlighed har passeret 1,9 millioner kroner. Det viser en opgørelse, som Home har lavet i samarbejde med Boligsiden.dk.

LÆS OGSÅ: Studerende bakker op om arbejdende kandidater

Mens priserne stiger, falder antallet af udbudte ejerlejligheder, og det pressede boligmarked med mangel på både ejerlejligheder, lejeboliger, kollegier og ungdomsboliger kan få store konsekvenser for de nye studerende, der starter efter sommerferien, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali:

Er du interesseret i privatøkonomi og forbrug, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

- Der vil være studerende, der kommer til at sove på sofaen hos venner og familie i månedsvis, og nogle ender med at droppe ud af deres uddannelse, fordi det er meget svært at studere, når et helt basalt behov som en bolig ikke er på plads.

LÆS OGSÅ: Studietempo er forskelligt fra universitet til universitet

Selv om lejlighederne er blevet markant dyrere i studiebyerne, er det kun blevet lidt dyrere at finansiere købet, da renterne er faldet. Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen anbefaler imidlertid forældre at tænke sig om to gange, før de køber en lejlighed til børnene:

- Man skal gøre det for at investere i sine børn, ikke som investeringsobjekt, siger hun og tilføjer, at forældrekøb kan være en risikabel investering.

LÆS OGSÅ: Sebastian tog på udveksling: Scorede to frække kærester på én gang

- Priserne går og op ned. Samtidig er der udgifter til vedligeholdelse, og når børnene flytter ud af lejligheden, kan det i sidste ende være Huslejenævnet, der fastsætter huslejen, og den dækker ikke nødvendigvis udgifterne til lånene.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress