Af - 15/11-16 18:42; Opdateret: 16/11-16 09:45

Togpendlere rammes dobbelt: - Det skriger til himlenTogpendlere rammes dobbelt: - Det skriger til himlen

Kørselsfradraget udhules og priserne er stigende for tog-pendlere. Det betyder flere biler på motorvejene, siger trafikforsker. Vi piskes over i bilerne, siger pendlertalsmand.

storybild

Lavere kørselsfradrag og stigende priser for pendlerkort er i kombination med lave benzinpriser og lavere registreringsafgift på bilen en 'giftig cocktail', som vil sende togpendlere over i bilerne, siger pendlertalsmand på Kystbanen Michael Randropp . (Billede: Scanpix/Scanpix/Linda Kastrup)

Faldende kørselsfradrag , stigende priser på pendlerkort er i kombination med lavere benzinpriser og lavere registrerimngsafgift på biler 'en giftig cocktail' for den kollektive trafik og vil få flere til at vælge bilen frem for tog og bus.

Sådan lyder det fra pendlertalsmand Michael Randropp, efter Skatterådet i går besluttede at sænke kørselsfradraget for fjerde år i træk som følge af faldende benzinpriser.

Sidste år steg pendlerkort gennemsnitligt med 4,9 procent i hovedstadsområdet.

- Det skriger til himlen. Man pisker nærmest pendlerne i den kollektive trafik over i bilerne, siger Michael Randropp.

LÆS OGSÅ: De overraskende ting du kan få fradrag for

Mens bilisternes lavere kørselsafradrag opvejes af et markant fald i benzinpriserne de senest år, er prisen på pendlerkort omvendt steget markant. For eksempel er et alle-zoners pendlerkort i hovedstadsområder steget med 9,9 procent fra 1.260 kroner i 2013 til i år 1.385 kroner i 2016. I samme periode er kørselsfradraget faldet med 6,6 procent.

- Det er ikke specielt smart set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, at prisstrukturen i de seneste år har været til ugunst for den kollektive trafik. Det betyder, at flere holder i kø på Køge Bugt-motorvejen og ikke producerer noget.
Harry Lahrmann, professor og trafikforsker

Prisudviklingen er ’til ugunst’ for den kollektiv trafik, siger trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: Råd skal rydde ud i den danske skattejungle

- Økonomiens love gælder også inden for transportområdet. Det betyder flere biler på motorvejene, men hvor mange, det flytter, er vanskeligt at sige, siger han og tilføjer, at løsningen ikke er at sænke prisen på den kollektive trafik, da erfaringen viser, at lidt lavere priser ikke lokker bilpendlerne over i toget:

- Løsningen er at gøre det dyrere at køre bil. Roadpricing er den eneste vej frem. Det, ved vi, virker.

LÆS OGSÅ: Lave oliepriser får befordringsfradraget til at skrumpe

Hvis man sammenligner en bilpendler med et kørselbehov på 20.000 kilometer om året med en alle-zoners tog-pendler i hovedstadsområdet er det fra 2013-2016 blevet cirka 3.500 kroner mindre attraktivt at vælge toget frem for bilen.

DSB holder gennemsnitligt set taksterne i ro næste år. DSB har ikke ønsket at kommentere prisudviklingen.

LÆS OGSÅ: Tjek din skat og undgå et smæk til foråret

LÆS OGSÅ: Disse fradrag må du ikke snyde dig selv for

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress