Af - 24/06-16 08:25

Dansk designfirma får en på lampenDansk designfirma får en på lampen

Designfirma benægter fejl på ikoniske designerlamper, men topforhandler trækker ’fejllakerede’ lamper ud af handlen.

storybild

(Billede: Produktfoto)

Den danske designvirksomhed GUBI A/S har sendt ikoniske og dyre Bestlite-lamper ud til forhandlerne i en lakering, der adskiller sig så meget fra den normale, at topforhandleren Illums Bolighus har stoppet salget og fjernet lamperne fra sit lager. Normalt er den sorte lak på lampeskærmene blank, men den nye lakering er mat.

- Vi blev først opmærksomme på fejlen i lakeringen, da en kunde henvendte sig for at returnere en lampe. Vi har nu gennemgået vores lager og sorteret de fejllakerede lamper fra, for der skal selvfølgelig ikke være forskel på de lamper, vi har i udstillingen, og de lamper, som kunderne køber, siger Bo Overgaard, sektionschef i Illums Bolighus, og tilføjer, at kunder, der har købt Bestlite-lamper med den matte, sorte lak i Illums Bolighus, kan returnere dem, selv om returfristen er overskredet.

LÆS OGSÅ: Snart slut med lovlige kopi-møbler fra England

Også Magasin har fået leveret Bestlite-lamper med mat-sorte skærme. Kunderne kan få lamperne ombyttet, oplyser Magasin, som i modsætning til Illums Bolighus ikke tager de mat-sorte lamper ud af handlen.

GUBI A/S har i forbindelse med leveringerne til forhandlerne ikke fundet det nødvendigt at informere dem skriftligt om den matte lak, da der i følge ifølge Kenni Riise, produktionsdirektør i GUBI A/S, ikke er tale om en fejl.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

- Historisk og gennem produktets levealder har der løbende været nuanceforskelle, og derfor arbejder vi med fastsatte tolerancer. Det afgørende for os er at sikre, at lamperne holder sig inden for den fastsatte toleranceramme, og det gør de i dette tilfælde, siger han.

LÆS OGSÅ: Skattefar vil have fingrene i din Kähler-vase

Den matte lak findes på væglampen BL 6. Om den også findes på andre Bestlite-modeller, har GUBI A/S ikke ønsket at svare på, ligesom GUBI A/S ikke har ønske at svare på, hvornår de mat-lakerede lamper kom i handlen, og hvor mange lamper det drejer sig om.

Kenni Riise har ikke ønsket at stille op til telefoninterview.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress