Af - 02/03-16 10:13; Opdateret: 02/03-16 11:28

Boligejere har fået nok: 22.000 lægger pres på Nykredit og TotalKreditBoligejere har fået nok: 22.000 lægger pres på Nykredit og TotalKredit

Nykredit ender med at komme de mange utilfredse boligejere i møde, vurderer ekspert.

storybild

Realkreditinstitutterne har de seneste år hævet gebyrerne - de såkaldte bidragssatser - på realkreditlån markant. Nu har Nykredit varslet nye prisstigninger, og kunderne gør oprør. (Billede: polfoto/arkiv)

Nok er nok. Boligejere gør højlydt oprør over de stigende gebyrer – de såkaldte bidragssatser - på realkreditlån, efter Nykredit har varslet markante prisstigninger for sine 470.000 kunder i datterselskabet Totalkredit.

I går eftermiddag havde over 22.000 meldt sig på barrikaderne i Facebookgruppen 'Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit'.

LÆS OGSÅ: Boligkunder betaler for ubrugte bankydelser

Målet er at presse Nykredit til at droppe de varslede prisstigninger, som fra juli betyder, at boligejerne skal betale flere tusinde kroner mere om året i gebyrer for hver lånte million kroner, siger administrator af gruppen Anders Sandbjerg Larsen, 42 år og Total-kreditkunde.

Er du interesseret i privatøkonomi, forbrug og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

- Hvis ikke Nykredit er til at hugge og stikke i – og det er jo, hvad vi hører – så må politikerne gribe ind og sørge for, at det blive nemmere og billigere at skifte realkreditinstitut, siger han og tilføjer:

- Det er fuldstændig urimeligt, at de bare kan sætte gebyrerne op på den her måde. Man aner jo ikke, om man har råd til at blive siddende i sin bolig.

LÆS OGSÅ: Husejere: Pinligt at reform af boligskatter udskydes

Men Nykredit kan ikke bare tromle sine kunder og køre uanfægtet videre, vurderer Lars Krull, seniorrådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet:

- Nykredit lever af sine kunder, så de bliver nødt til at reagere, når kunderne er så utilfredse. Der er flere måneder til de varslede stigninger i bidragssatserne skal træde i kraft, så de kan sagtens nå at lave det om, og det kommer de også til efter min bedste vurdering

LÆS OGSÅ: Regeringen arbejder på retfærdigt system for grundskyld

Koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen slog i går fast, at han ikke kommer til ændre på den fastlagte kurs. Lars Krull tvivler på holdbarheden af den udmelding:

- Undskyld sammenligningen, men det sagde Lars Løkke Rasmussen altså også om Eva Kjer Hansen i sidste uge.

Opdatering: I dag - onsdag klokken 10.50 - er Facebookgruppen 'Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit' vokset til 24.686 medlemmer.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress