Af - 25/01-16 17:26

Denne klassiske is bliver mindre i årDenne klassiske is bliver mindre i år

Isproducenten Frisko har sat flere populære is på slankekur. Målet er, at 80 procent af alle Friskos is skal indeholde mindre end 250 kalorier.

Bildstrecke im Grossformat »

I 2016 bliver den klassiske vaffelis 'Cornetto' mindre. Men det er langt fra den eneste is, som Frisko har haft på slankekur. Klik dig gennem galleriet og se hvilke.

Det er ikke kun mennesker, der i januar går på slankekur. Den klassiske vaffelis 'Cornetto' har været på skrump.

Isen er gået fra at indeholde 120 milliliter is til blot 90 milliter, oplyser Henrik Nyboe, der er Head of Marketing i Frisko. Isproducenten er en del af det britisk-hollandske firma Unilever.

Interesserer du dig for forbrug, og kunne du tænke dig at blive opdateret om emnet? Så like MX PENGE på Facebook.

Han fortæller også, at Frisko nu har sat den vejledende pris på vaffelisen ned fra 20 til 10 kroner. Det er dog forhandlerne, der i sidste ende sætter den endelige pris.

Cornetto har mistet en fjerdedel af sin is, for at imødekomme Friskos målsætning om, at 80 procent af alle isene på menukortet skal indeholde under 250 kilokalorier.

En målsætning, der også har skruet ned for energiindholdet i flere af Friskos børneprodukter.

- Vi har nedbragt kalorieindholdet i is som 'Kung fu', 'Filur' og 'Champagnebrus', så de nu indeholder mindre end 110 kalorier, siger Henrik Nyboe til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Så meget feder din is

Kalorietabet kommer dog ikke til at kunne ses på børneisene, da opskriften på isen bliver lavet om, så den altså kommer ned under de 110 kalorier, uden at der bliver ændret på vægt og størrelse.

- I Unilever har vi et program, der overordnet går ud på at skabe glæde hos forbrugerne og give dem god oplevelse, men samtidig gøre det, så man har en god samvittighed, siger Henrik Nyboe.

LÆS OGSÅ: Liste: Her er sommerens nye is

I England går slankekuren også ud over Magnum og Ben & Jerry-isene. Is, der på sigt heller ikke kan føle sig fredet i Danmarks udvalg, oplyser Henrik Nyboe.


Vi kigger hele tiden på porteføljen, og vi har ikke fastlagt hvilke is, der i 2017 skal have nedbragt deres kalorieindhold.
Det svarer Henrik Nyboe.

LÆS OGSÅ: TV: Er det her verdens bedste cupcake?

LÆS OGSÅ: En bryllupskage der var så unik, at den aldrig blev spist af gæsterne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress