Af - 30/08-15 19:23; Opdateret: 30/08-15 19:57

Galleri: Otte typer børnebilleder, du ikke bør lægge ud på nettetGalleri: Otte typer børnebilleder, du ikke bør lægge ud på nettet

Det flyder med billeder af børn på de sociale medier. Men ekspert advarer om at lægge billederne ud. Her er de otte børnebilleder, som du IKKE bør lægge ud.

Bildstrecke im Grossformat »
Mange forældre synes, det er sjovt, når deres barn har ansigtet fyldt af spaghetti med kødskovs. Men det er virkelig ikke særlig sjovt - og bestemt heller ikke for dit barn, når barnet først vokser op. Aldrig, aldrig, aldrig del billeder af andre folks børn - derfor skal du holde dig fra gruppefotos. 'Moaaa jeg er færdig', råber barnet fra toilettet, fordi det forventer, at du kommer og hjælper med at tørre. Her skal du lade være med at tage dit kamera med. Når ingen af os voksne gider at have billeder af os selv på toilettet delt med resten af verdenen, hvorfor skulle en fire-årig så finde det okay? Når dit barn er syg, er det sikkert meget tiltrængt at dele et billede af barnet på det sociale medie for at få lidt opbakning fra omgangskredsen. Men disse slags billeder bør du holde dig fra. Bonus info: I Norge er billeder af syge børn især at finde på Instagram. Mange synes, det kan se sødt ud, når et barn er vredt eller græder, men vi ville jo heller ikke selv synes, det var sjovt, at hele verdenen så med, når vi var i dårligt humør. Derfor skal du droppe at lægge tude- og vredesbilleder ud af dit barn. Uanset om du har lukket profil eller ej, bør du ikke dele billeder af børn, der er nøgne eller halvnøgne. Også selvom den lille babyrumpe er alt for cute. Den bedste tommelfingerregel er, at du spørger dig selv, om du gad at have et tilsvarende billede lagt ud af dig selv - uanset alder. Hvis svaret er nej, bør du droppe at dele billedet af dit barn. Et billede af et barn, der spiser is, kan virke meget uskyldigt, men et sådant billede kan meget let manipuleres med, så dit barn pludselig slikker på noget andet...

Her er de typer af billeder med børn på, som du gør klogt i ikke at dele på de sociale medier. Kilde: Redaktørerne på norske Side2

Kameraet bugner af søde billeder af dit barn, og det kan være fristende at lægge billederne ud på nettet, så alle i omgangskredsen også kan få en 'århhh hvor er hun søøød'-reaktion.

Men ikke alle børn synes, det er sjovt at få lagt billeder af dem ud på nettet, det skriver det norske medie Side2. Derfor mener Guro Skåltveit fra Datatilsynet i Norge, at forældre må respektere deres barns privatliv.

Børn har en stærk følelse af, hvad der er privat, og det må vi respektere. Det handler om deres privatliv.
Det siger Guro Skåltveit i Datatilsynet til Side2.

LÆS OGSÅ: - Stop med at dele børnebilleder, advarer Børnerådet

Han fortæller, at forældrene altid bør spørge børnene, om det er i orden, at de deler det pågældende billede på de sociale medier. Børn helt ned til tre år kan ifølge Guro Skåltveit godt selv tage stilling:

- Børn på tre år forstår ikke, hvad internettet er, men man kan alligevel spørge ved for eksempel at sige: 'Tror du, dette billede er fint? Er det i orden, hvis jeg viser det frem til venner og familie?', siger han til Side2.

Øverst i artiklen kan du klikke dig gennem de typer billeder af børn, som du ifølge Skåltveit ikke bør dele på sociale medier.

LÆS OGSÅ: 10 personer mistænkt: Så børneporno live på nettet

LÆS OGSÅ: Her er det gribende billede hele verden taler om

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress