Af - 15/06-15 09:23

Gartnere savner grønne fingre hos 3F'ereGartnere savner grønne fingre hos 3F'ere

Der er syv 3F'ere per opslået job i 3F-branchen. Men i gartneribranchen, der blandt andet henvender sig til 3F'ere, oplever de en svag arbejdsinteresse fra ufaglærte 3F'ere.

Bildstrecke im Grossformat »

Vi tager temperaturen på det danske arbejdsmarked!

For hvert job, der henvender sig til 3F-brancherne, er der syv ledige 3F'ere. Det viser ny undersøgelse fra 3F. Men hos Gartneri-, Land-, og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) kigger de langt efter ansøgninger fra 3F'erne.

- Det er ikke tal jeg kan genkende. Sådan, oplever jeg det ikke, når vi slår job op. Hver gang der er et ledigt job, er der ikke overvældende mange danskere, der søger det, siger  Johnny Ulff Larsen, direktør for GLS-A.

Hos GLS-A udgør EU-borgere, der ikke har dansk statsborgerskab en tredjedel af arbejdskraften.

LÆS OGSÅ: Flere dygtige elever vælger erhvervsuddannelserne

 Johnny Ulff Larsen forklarer, at GLS-A har erfaring med, at flere af de danske ansatte klart og tydeligt viser, at de ikke er interesseret i arbejdet. De klager over, at der er dårlig offentlig transport til arbejdet, og de har svært ved at få dagsinstitutionstiderne til at matche med de tidlige mødetider.

Men Søren Heisel, forbundssekretær i 3F er overbevist om, at 3F'erne gerne vil arbejde som gartnere, og han mener, at danskerne ikke søger jobene, fordi arbejdsgiverne er for dårlige til at slå stillingerne op.

Når folk ringer ind til 3F og siger, at de mangler arbejdskraft, spørger vi, om de har slået stillingen op. Det har mange af dem ikke. Ikke engang under feltet “ledige jobs” på deres egen hjemmeside
. Det siger Søren Heisel.

LÆS OGSÅ: 3F undrer sig over Løkkes eksempel på høj kontanthjælp


Chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted trækker på skulderen af 3F's tal. Han mener, undersøgelsen blot viser, at for mange jobs ikke bliver slået op på jobnet. Dermed mener han også, at der er mange færre 3F'ere om et job, end undersøgelsen viser.

- Vi mangler dog stadig arbejdspladser, og arbejdsgiverne skal tage et ansvar og bruge de kanaler, der er tilgængelige, siger han.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Her er dine rettigheder som ung i sommerjob

Gartneriejer Flemming Petersen medgiver, at han oftest rekrutterer mund til mund. Det sker for eksempel, når han ansætter de medarbejdere i sommersæsonen, som han havde gode erfaringer med fra forrige sommersæson. Men han mener ikke, at 3F'erne er gode nok til at søge uopfordret:

Jeg får ikke to ansøgninger om året fra danske ufaglærte gartnere, og når jeg har søgt, har der været meget få ansøgere fra dem.
Det siger Flemming Petersen.

LÆS OGSÅ: Unge gider ikke være bager, slagter eller tjener

Søren Heisel fra 3F mener ikke, at 3F'erne er for dårlige til at søge uopfordret, og han understreger, at det ikke burde være nødvendigt for 3F's medlemmer at søge uopfordret for at få et arbejde.

- Man kan jo ikke forvente, at du skal søge et job, som du ikke ved eksisterer. Der burde laves en regel om, at ledige jobs skal slås op, siger han.

LÆS OGSÅ: Venstre: Lille jobgevinst er skyld i østarbejder-boom

LÆS OGSÅ: Her bor de mest magtfulde danskere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress