Af - 11/08-15 11:22

Spar 3.600 kroner på '15 minutter'Spar 3.600 kroner på '15 minutter'

Du kan spare 3.600 kroner HVER måned, hvis blot du flytter 15 minutter væk fra indre by. Det gælder både i Århus og København.

Bildstrecke im Grossformat »

Så meget sparer du i husleje i disse byer nær København - sammenlignet med, hvor lang tid du skal bruge på at komme til Nørreport station med offentlig transport.

Studiestart nærmer sig, og riften om lejeboligerne i centrum af de store studiebyer tager til.

Med tusindvis af boligsøgende er der med garanti en stor flok af de nye studerende, der kommer til at stå uden tag over hovedet ved studiestart - altså medmindre de gider bruge et kvarter ekstra på transporten til og fra studiet.

Ny undersøgelse viser nemlig, at det koster 15 minutter i transport til centrum, at spare op til 3.600 kroner i husleje om måneden for en 50 kvadratmeters lejebolig i Brøndby sammenlignet med i København K.

LÆS OGSÅ: Her skal du købe dit udstyr til studiet

Også i Aarhus er der penge at spare. Det koster for eksempel 14 minutters rejsetid fra Skanderborg til Aarhus at spare 2.350 kroner om måneden i husleje.

Men trods en stor besparelse har de studerende kun indstillet lejeboligjagten på centrum:

- Omkring studiestart kan vi se, at de nye boligsøgende på markedet, som hovedsageligt må være studerende, har en tendens til at søge meget snævert. De vil kun bo i centrum af de store byer, siger Daniel Juhl, administrerende direktør for Boligbesked.dk ApS.

LÆS OGSÅ: Vilde prisforskelle på boliger i studiebyerne

Han synes, de studerende har urealistiske forventninger til, hvad de kan få på lejeboligmarkedet med en SU-indtægt. Men han håber, at deres snævre søgning er et udtryk for, at de unge ikke er bekendt med, hvor meget de kan spare i husleje blot ved at flytte få minutter væk i transportid.

- De unge, der søger bolig for første gang i de store byer, er måske ikke klar over, hvordan København er forbundet infrastrukturmæssigt, og derfor hvor langt de kan komme på et kvarter med offentlig transport.

LÆS OGSÅ: Studiestart: København ribber din SU

Her sparer du flest penge, hvis du vil leje en bolig i København
Hvis du planlægger at leje en bolig i København, opnår du den største besparelse ved at bosætte dig i Brøndby Strand. Her er rejsetiden til centrum 21 minutter og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en lejebolig er 79 kroner, sammenlignet med 161 kroner i København K. Det svarer til en besparelse på 4.100 kroner.

Det kan godt være at boligpriserne i København er helt groteske, men lige så grotesk er det, at de unge, nægter at søge bolig uden for København. De burde skamme sig.
Det siger Daniel Juhl, administrerende direktør for Boligbesked.dk ApS.

Hvis du absolut vil bo i centrum, har du bedst mulighed for at finde et sted, efter studiestart, når der er kommet mere ro på boligmarkedet, tilføjer Daniel Juhl.

LÆS OGSÅ: Store prisforskelle på internet: Spar op mod 600 kroner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress