Af - 17/11-15 13:04

Unge justerer ned på julegavebudgettet i årUnge justerer ned på julegavebudgettet i år

Danskerne vil i år bruge flere penge på julen, men det gælder ikke de unge. De justerer ned i deres julebudget. Det går mest ud over deres omgangskreds frem for dem selv.

Bildstrecke im Grossformat »

Læs hvornår unge, ifølge Nordeas forbrugerøkonom, er særligt gode til at spare, og få tips til at lægge et godt julebudget.

Juletræ, julefrokoster, julemad, julepynt og julegaver. Der er nok at bruge penge på i december, og så skulle man tro, at det fik folk til at spare op til den dyre måned.

Men det gør 58 procent af unge mellem 18-29 år i år ikke. Det viser en ny undersøgelse, som metroxpress har fået lavet af YouGov. 90 procent af de 18-29-årige regner dog heller ikke med at overskride deres budget på julegaver.

Unge vælger i år i stedet at nedprioritere deres julebudget i forhold til sidste år. Eksempelvis regner de unge med at bruge 1.490 kroner på julegaver i år, hvilket er 4,5 procent mindre end forrige år. Det viser en ny undersøgelse, som TSN Gallup har udarbejdet for Nordea.

Det er rigtig, rigtig sund fornuft, at de unge skruer ned på julebudgettet i år. December er altid en måned, hvor der bliver brugt rigtig mange penge, men vi kan se på flere undersøgelser, at unge er blevet ret bevidste om deres forbrug på flere områder.
Det siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

Kan du godt lide at læse om unges budgettet og forbrug, og vil du opdateres om emnerne? Så like MX PENGE her.

At de unge sparer, går dog mest ud over deres omgangskreds, som kan forvente færre eller billigere gaver, mens de unge ikke er nær så villige til at skrue ned på udgifterne til de øvrige juleting som for eksempel julefrokoster og julemad.

- Vi kan se, at der får de unge er mange andre vigtige ting at bruge penge på end gode julegaver. Blandt andet bliver der brugt lidt rigeligt penge på alt det digitale. Man kan ikke længere spørge, 'hvor gammel mobilen er', men mere, 'hvor ung', den er. De unge har - og skal have - det nyeste nye inden for teknologi, siger Ann Lehmann Erichsen.

At de unge samlet set skruer ned på gavebudgettet med 3,8 procent står i kontrast til resten af befolkningen, der i gennemsnit vil bruge 1,7 procent mere på julen i år.

LÆS OGSÅ: Danske unge: Man skal være rig for at få et godt liv


LÆS OGSÅ: 11-årig iværksætter tjener 10.000 kroner om ugen, men vil allerhelst have en hundehvalp

LÆS OGSÅ: Han åbnede for en ladeport af lønfejl

LÆS OGSÅ: 22-årige Nicole bor hjemme: Har tjent 1,6 millioner på golfkarriere

LÆS OGSÅ: Så meget koster et år på efterskole

LÆS OGSÅ: 92-årige Niels vil være iværksætter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress