Af - 28/04-15 19:39

Æbler tæt på at vælte mælk af økotronenÆbler tæt på at vælte mælk af økotronen

Danskerne køber fortsat mere økologi, og de klassiske populære økologiske produkter har nu fået sig en rund konkurrent.

storybild

Æblerne kandiderer til gulerødderne og mælkens økotrone (Billede: Polfoto/Julie Schoen)

De danske indkøbskurve får i stigende grad besøg af varer med det røde Ø-mærke. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske fødevarer i Danmark steg med seks procent i 2014. Danske forbrugere, som i forvejen er verdensmestre i økologi, er nu blevet endnu mere økologiske.

Den stigende økointeresse betyder, at gulerødder og mælk, som ifølge eksperter har været de to foretrukne varer inden for økologi, nu bliver åndet i nakken af økologiske æbler.

- Økologisk frugt og grønt har haft den største vækst, og højdespringeren er økologiske æbler, hvor salget er steget med 40 procent, fortæller informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

LÆS OGSÅ: Ikonisk reklame bliver økologisk: Nu blinker Ørmahønen i mørket

Hos Dansk Supermarked fører økologisk frugt og grønt sig også frem. Især hos Føtex, hvor salget af frugt og grønt har haft en vækst på 35 procent i første kvartal.

Mens de grønne produkter med æblerne i spisen har erklæret krig mod mælkens og gulerøddernes økotrone, bliver den økologiske ”taber” kød, der ikke vækster med nær så høje procenter.

Der er stadig stor prisforskel på økologisk kød og ikke-økologisk kød. Derfor vækster økokød ikke nær så meget, som vores øvrige økoprodukter,
siger Maia Lindstrøm Sejersen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked.

Salget af økologisk kød bliver udfordret af, at de ældre ifølge Jens Juul Nielsen fra Coop ikke er glade for at købe økologisk kød.

LÆS OGSÅ: Danskerne siger nej tak til dagligvarer på nettet

På 10 år er det samlede økosalg i Danmark steget med hele 203 procent. Forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen, begrunder danskernes økologiglæde med, at økovarerne er blevet mere tilgængelige:

- Økologi var engang begrænset til gulerødder og mælk, men nu kan man få alt i økologi – alt lige fra kød til pasta. Samtidig ser vi, at discountbutikkerne har flere og flere økologiske varer på hylderne.

LÆS OGSÅ: Vi putter flere øko-varer i kurven

Netto er ifølge pressechef for Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand, den kæde, der sælger mest økologi.

LÆS OGSÅ: Økologisk sexlegetøj er et hit: Danske kvinder vil ha' dildoer lavet af træ

LÆS OGSÅ: Denne almindelig frugt giver kvinder bedre sex

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress