Af - 05/08-16 07:26

Her får du populære smartphones billigstHer får du populære smartphones billigst

Du kan spare over 1.500 kroner på denne populære smartphone.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du er klar på at lægge over 100 millioner kroner for én smartphone, så skal du bare klikke dig gennem galleriet - og måske begynde at spare lidt op...

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor man køber sin nye smartphone, hvis man vil have fat i en af de tre mest populære modeller i 2016, for der kan være mange penge at spare på iPhone 6S, Samsung Galaxy S7 Edge og Huawei P9.

For eksempel kan man spare over 1.500 kroner på en Huawei P9. Mens YouSee skal have 3.843 kroner for telefonen inklusive seks måneders abonnement med fri sms/mms, fri tale og 10 GB data, kræver Telia hele 5.350,50 kroner for den samme telefon inklusive seks måneders abonnement med fri sms/mms, fri tale og 8 GB data.

Det viser en undersøgelse fra prissammenligningsportalen Samlino.dk, der har gennemgået priserne på de tre populære telefoner hos teleselskaberne.

LÆS OGSÅ: Apple har nu solgt én milliard af sit ikoniske produkt

Telenor har det billigste tilbud på en Samsung Galaxy S7 Edge med en totalpris på 6.254 kroner, mens Telia igen er den dyreste udbyder og vil have mere end 1.000 kroner mere for telefonen og seks månders abonnement.

Går man efter en iPhone 6S er teleselskabet 3 billigst, mens CallMe er dyrest.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Apple kan være på vej med ny iPhone-model

Prisen bør dog ikke stå alene, når man skal afgøre, hvilken telelefon man skal købe. Man bør også undersøge, om det abonnement, der følger med telefonen, matcher ens behov, påpeger direktør i Samlino.dk Kristian Pitzner-Jørgensen:

LÆS OGSÅ: De største livsnydere er dem, der tager billeder med mobilen

- Nogle selskaber tilbyder kun deres dyrere abonnementer i forbindelse med køb af en ny smartphone. De ekstra penge til abonnementet, bør du også tænke ind, hvis du betaler for noget, du reelt ikke har brug for. Bindingen udløber efter maksimalt seks måneder, og der er herefter mulighed for at skifte til et billigere abonnement, selvom mobilen endnu ikke er tilbagebetalt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress