Af 20minuten - 29/04-16 12:05; Opdateret: 29/04-16 13:20

Droppede penge i fem år: - Livet er meget bedreDroppede penge i fem år: - Livet er meget bedre

En tysk forfatter droppede penge i fem år. Læs hvorfor.

Bildstrecke im Grossformat »

Forfatteren Raphael Fellmer levede helt uden penge i fem år med sin familie. Hvorfor han igen bruger penge, og hvad han tænker om sin 'pengestrejke', kan du læse her.

Raphael, hvorfor startede du på en fem års pengestrejke?

Mit mål var at vise, at man i vores overflodssamfund godt kun kan leve af det, som andre mennesker smider ud – altså det andre ville kalde for affald. Jeg ville vise, at mennesker, der lever i industrilande, har et alt for stort økologisk fodaftryk på vores planet. Hvis alle klodens beboere ville leve på den måde, så skulle vi bruge tre planeter mere.

LÆS OGSÅ: Få lækre cocktails til den halve pris

Det lyder som et enormt besværligt liv – specielt med to børn. Tiggede du nogensinde på gaden?

Jeg har aldrig tigget om hverken penge eller anden form for almisser. Jeg har kun spurgt om ting, som ikke længere blev brugt. For eksempel kunne jeg finde på at gå ned til bageren eller cykelhandleren og spørge, om de havde noget brød eller en slange tilovers, som de ellers ville have smidt ud. Det var en ren win-win situation.

Hvorfor?

Fordi alle blev glade; bageren har ikke kun mad, som han skal smide ud, men også et etisk problem. Jeg tilbød ham en løsning, somgjorde os begge glade.

Kunne du gøre det samme med tøj og en lejlighed?

Ja! Der står 11 mio. tomme lejligheder rundt om i Europa. Og jeg hjalp med at udnytte ubrugte boliger. Derudover bliver der årligt smidt en mio. tons tekstiler ud i Tyskland. Overfloden i vores ”smid-væk-kultur” findes praktisk talt i alle husstande.

Interesserer du dig for penge, forbrug og livsstil, og vil du opdateres med artikler om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

Hvad påvirkede dig mest i din tid uden penge?

Skønheden ved sammenholdet som gennem et pengefrit liv automatisk opstod mellem mig og andre mennesker. Penge gør en uafhængig, men ofte også ensom. Menneskernes betingelsesløse delen med mig skabte et specielt forhold. Og jeg blev endnu mere opmærksom og respektfuld over for mine medmennesker. Jeg lærte at være beskeden og taknemmelig for min familie, mine venner og min sundhed. Og det privilegie at kunne gøre dét, som jeg elsker, og som mit hjerte banker for.

Så penge er ikke vigtige for dig. Men hvorfor tager du siden sidste efterår igen penge for dine foredrag om et pengefrit liv?

Fordi vi som familie havde brug for et fast sted at bo og ikke havde lyst til at flytte frem og tilbage hele tiden. Derudover ville jeg også vise, at man ikke behøver at gå til det ekstreme som en pengestrejke for at udleve mantraet ”less is more”.

Så du har selv lagt mærke til, at penge giver en vis form for sikkerhed og tryghed, nemlig en fast lejlighed?

Det er rigtigt. Men kun delvist. Penge kan også skabe ineffektivitet og dermed også usikkerhed. Når man bruger dem på materialistiske ejendele og profit, som er tilfældet med vores pengesystem, så er det spild.

Hvad mener du med det?

Ejer man for eksempel en bil, bruger man den kun omkring to timer om dagen. Men så står den bare stille de resterende 22 timer af dagen. Det er spild. Men det vi i virkeligheden har brug for er ikke at eje en bil, men at have tilgang til en bil.

Det er vel det koncept, man kalder for deleøkonomi. Men det fungerer også kun med penge.

Det er også deres fejl. Alle vil tjene flest mulig penge ved at leje deres lejlighed eller bil ud gennem AirBnB og gennem bildeling. Det er en kapitalisering af områder, der hidtil har været drevet uden profit. For mig gælder det til gengæld om ubetinget deling. Om deling for effektiviteten.

LÆS OGSÅ: Hun betaler fremmed mands varer i Aldi: Så gør han det sejeste

Hvad er din holdning til forslaget om en indkomst uden modkrav, som schweizerne skal stemme om i juni?

Jeg er for forslaget, da det er et skridt i den rigtige retning til et pengeløst system. Også hvis alle i første omgang får en sum penge og ikke tre rundstykker eller wc-papir dagligt, som man også kunne forstå ved ubetinget grundindkomst. Det handler om et nyt princip, om sikkerhed som mennesker i første omgang får gennem penge, så de kan lave det, de elsker.

Men hvorfor skulle man så arbejde?

Jeg er jo beviset på, at jeg igennem foodsharing også arbejdede uden at få penge for det ved at skrive en bog. Og endda bedre og mere frit end før. Uden penge lever og arbejder man, efter min erfaring, meget bedre, da vi gennem vores egen motivation dedikerer os til et emne, vi er passionerede omkring, i stedet for at lade pengene være målet, som det ofte er tilfældet i dag. Men vi er så mentalt afhængige af penge, at de fleste ikke kan forestille sig et liv uden penge. Det er også derfor, at mit liv uden penge har vakt så meget opsigt. Det var præcis den debat, jeg ville starte med min pengestrejke.


LÆS OGSÅ: AHA: Denne type mænd får mere i løn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress