Af Ritzau - 29/09-16 08:13; Opdateret: 29/09-16 08:35

Novo Nordisk skærer 1000 stillinger - heraf 500 i DanmarkNovo Nordisk skærer 1000 stillinger - heraf 500 i Danmark

Nedskæringer i Novo Nordisk er nødvendige for at sikre balance mellem indtægter og udgifter, siger topchef.

storybild

Novo Nordisk skal sige farvel til omkring 1000 ansatte i nedskæringsrunde. (Billede: Free/Per Fledelius)

Udfordringer på især det amerikanske marked til næste år får insulingiganten Novo Nordisk til at reducere medarbejderstaben med 1000 ansatte. Det oplyser selskabet i en meddelelse. Omkring 500 stillinger nedlægges i Danmark.

- Dette er et af flere tiltag, der er iværksat for at reducere driftsomkostningerne som følge af den udfordrende konkurrencesituation, virksomheden står overfor i 2017, navnlig i det store amerikanske marked, lyder det i meddelelsen.

Der skal især fyres ansatte inden for forskning og udvikling samt stabsfunktioner i hovedkvarteret.

Afgående topchef Lars Rebien Sørensen, der fra 1. januar næste år afløses på posten af Lars Fruergaard Jørgensen, beklager over for medarbejderne:

- Vi er imidlertid kommet til den konklusion, at det er nødvendigt for at sikre, at vi har en bæredygtig balance mellem indtægter og udgifter, siger han.

- I den nuværende situation er vi nødt til at prioritere investeringer i vigtige produktlanceringer, som vil bringe innovation til patienter og drive vores fremtidige vækst, tilføjer Lars Rebien Sørensen i meddelelsen.

De ansatte, som er berørt af nedskæringerne, ventes at få besked i løbet af de næste to måneder.

De senere år er Novos salg i Nordamerika steget markant. Men øget konkurrence og udsigt til de første typer kopimedicin på markedet fik for nylig Novo Nordisk til at varsle om potentielt faldende priser i USA.

I alt har Novo Nordisk omkring 42.300 stillinger i virksomhedens globale organisation.

Den danske virksomhed omsatte for 54,7 milliarder kroner i første halvår 2016. Efter alle regninger var betalt, blev det til et nettoresultat for diabetesgiganten fra Bagsværd på 19,4 milliarder kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress